Region Midtjylland: FamilieFOKUS i Høje Taastrup søger engageret og erfaren specialpædagogisk konsulent til tværfagligt arbejde i familier i sorg og krise

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at gøre en forskel for familier, som er i sorg og krise, fordi de har et barn med en livstruende sygdom? Og har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og engageret tværfagligt team?

FamilieFOKUS, Institut for Kommunikation og Handicap, søger en erfaren specialpædagogisk konsulent. Der er tale om fast stilling på 37 timer med ansættelse snarest muligt. 

FamilieFOKUS er et landsdækkende tilbud, som støtter mestring, øget livskvalitet og trivsel i familier med børn og unge med livstruende og livsbegrænsende tilstande. Det tværfaglige team består af psykologer, ergoterapeut, fysioterapeut, musikterapeut, sygeplejerske og specialpædagogisk konsulent. Vi arbejder som udgangspunkt i skiftende tværfaglige teams, der løser indsatsen med udgangspunkt i den enkelte families behov.   

FamilieFOKUS har tre typer indsatser; ophold, forløb i hjemmet og familiekurser. Indsatsen ift. den enkelte familie varetages i teams af to til fire kollegaer i et tværfagligt samarbejde. De tværfaglige interventioner suppleres med monofaglige indsatser efter behov. Vi arbejder med hele familien; barnet med sygdom, forældre, søskende, pårørende og netværk.

FamilieFOKUS blev etableret i 2016, og får positive tilkendegivelser fra forældre for den intensitet og kvalitet, de oplever i indsatsen. 

Dine arbejdsopgaver:

Støttende indsatser til børn, unge, deres forældre, søskende og pårørende i et tværfagligt team, hvor du har fokus på at:

  • Vejlede i konkrete pædagogiske redskaber og tilgange og tilpasse dem den enkelte familie med fokus på det gode børneliv, søskendes plads og behov i familien med særligt fokus på, hvad der kan skabe glæde, motivation og størst mulig trivsel hos det barnet med sygdom og søskende.
  • Barnets stemme og oplevelse af egen identitet der rækker ud over sydom. 
  • Balancen mellem at give barnet med sygdom særlige vilkår, og opdrage og stille krav, hvor det skønnes muligt. Vejlede forældrene heri med opmærksomhed på de særlige følelser, der er forbundet med at have et barn med livstruende eller livsbegrænsende sygdom.
  • Deltage i vidensudvikling og forankring af FamilieFOKUS

Vi tilbyder dig:

  • Faglig sparring og supervision i tværfagligt team
  • Mulighed for fordybelse i børnepalliation. 
  • Engagerede kolleger med høj faglighed og en velfungerende arbejdsplads
  • Gode muligheder for kurser og efteruddannelse

Vi forventer du har/kan:

  • En uddannelse som pædagog
  • Erfaring med og/ eller interesse for at arbejde med børn med sygdom og/eller funktionsnedsættelser samt deres pårørende (søskende, forældre, bedsteforældre) i eksistentielle forandringer og kriser. 
  • Inddrage viden og erfaring om børns normale udvikling samt udvikling hos børn påvirket af sygdomsforløb/ funktionsnedsættelser. 
  • Interesse i at udvikle den palliative tværfaglige indsats til børn og unge i FamilieFOKUS
  • Fleksibilitet ift. at løse opgaver i hele landet, da der er tale om et landsdækkende tilbud 
  • Indgå i praktiske opgaver bl.a. ifbm. afvikling af ophold og kurser

Vi ønsker os herudover en engageret specialpædagogisk konsulent med erfaring ift.:

  • Bred erfaring med arbejde med børn og unge med svær sygdom og/eller svært handicap
  • Erfaring med psykosocial rådgivning til familier med børn/unge med svært handicap og/eller alvorlig somatisk sygdom
  • Erfaring fra arbejde med sorg og krise
  • Relationsarbejde og samspil i familier inden for målgruppen
  • Kendskab til (børne)palliation
  • Erfaring med tværfagligt samarbejde

FamilieFOKUS er et landsdækkende tilbud, og har kontor i Høje Taastrup og i Aarhus. 

Dit arbejdssted er i IKH's afdeling i Høje Taastrup, og du vil skulle løse opgaver både på Sjælland og i hele landet samt deltage i  mødeaktivitet minimum én dag hver tredje uge i Aarhus. Det forventes derfor, at du har kørekort og er indforstået med rejseaktivitet og overnatninger i forbindelse med opgavevaretagelsen. Arbejdspladsen stiller biler til rådighed.
 

Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Yderligere oplysninger hos driftsleder Anne E. Hegelund (24375581) eller koordinator Hilde Skrudland (tlf. 23699038)

Ansøgningsfrist: den 10. september 2023

Samtalerne forventes afholdt den 21.-22. september 2023 

Læs mere om FamilieFOKUS her www.familie-fokus.dk og  www.ikh.rm.dk 

https://www.sst.dk/da/nyheder/2018/~/media/8283F0379ABF494E83AF597E0454205C.ashx

IKH løser opgaver for kommuner og regioner, og er herudover leverandører i udviklings-, forsknings- og satspuljeprojekter.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Banestrøget, 19, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://midtjob.dk/ad/familiefokus-i-hoje-taastrup-soger-engageret-og-erfaren-specialpaedagogisk-konsule/ajyfm7/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895194

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet