BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tidlig indsats i sygedagpengeforløb virker og sikrer, at borgerne fastholder tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Vi søger derfor en virksomhedskonsulent, som tidligt inddrages i borgerens forløb og i samarbejde med borger og sagsbehandler sikrer hurtigst mulig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
Du er en erfaren virksomhedskonsulent, som kan navigere selvstændigt og i overensstemmelse med målsætningerne for den virksomhedsrettede indsats, også selvom borgerne og virksomhederne har mange forventninger og krav.
Du er robust, både når du ”sparker døre ind” til virksomheder og når du møder modstand hos borgerne, og du fremtræder myndig og sikker i forhold til dit arbejdsområde.
Du kan arbejde med en høj omsætning, idet forløbene oftest tilrettelægges med en varighed på 8-13 uger.
Du er enig i værdierne, som beskæftigelses- og virksomhedsrettede indsatser og målsætninger hviler på, og du har indsigt i og forståelse for Beskæftigelseslovgivningen og arbejdet i en politisk styret organisation.
Tilbud på Beskæftigelsesområdet (i daglig tale EHV) er Høje Tåstrup Kommunes interne beskæftigelsestilbud, som retter sig mod alle borgere med tilknytning til kommunens jobcenter. I samarbejde mellem borger, sagsbehandler og EHV tilrettelægges tilbud og indsatser, som bringer borgeren tilbage eller tættere på arbejdsmarkedet.
Stillingen er placeret i teamet af virksomhedskonsulenter, hvor borgerne har problemer udover ledighed, for denne stillings vedkommende i form af fysiske og psykiske helbredsudfordringer til tider i kombination med problematiske sociale forhold.
Vi er et team på i alt 9 medarbejdere, som arbejder selvstændigt, men aldrig alene. Vi er gode til at sparre med hinanden, støtte hinanden i svære sagsforløb og dele både succes’er og forløb, der ikke lykkes lige så godt.
Vi lægger vægt på at være åbne og nysgerrige overfor hinanden, overfor vores borgere og overfor borgernes forskellige og individuelle udfordringer og mål, som vi møder i det daglige arbejde.
Har du hvad der skal til for at lykkes sammen med os, så vil vi meget gerne høre fra dig. Vi er særligt nysgerrige på, hvad der driver dig i jobbet, og hvor din motivation er størst.
Praktisk
For at komme rundt i kommunen kræves det, at du har kørekort og også gerne egen bil.
Du vil organisatorisk blive en del af Social og Arbejdsmarkedscentret (SAC).
Stillingen er 37 timer/uge.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne i Ny Løn. Vi indhenter referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med tilbud om ansættelse.
Ansættelse forventes hurtigst muligt efter aftale.
Ansøgningsfrist er søndag 19. maj 2024.
Vi forventer at afholde samtaler i uge 21.
Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte virksomhedskonsulent Amalie Svensson, tlf. 21 15 49 98, eller afdelingsleder Lisbeth Blom, tlf. 20 22 99 90.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Erik Husfeldts Vej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6041371