BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du jobbet, hvor du er med til at gøre en forskel for udsatte borgere, og hvor du sammen med dygtige kollegaer er ambitiøse på borgerens vegne og samarbejder om, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Lyder det som noget for dig – så har vi et barselsvikariat til dig.
Vi brænder for at levere god og korrekt sagsbehandling, hvor borgeren føler sig inddraget, hørt og forstået. Vi tror på, at alle kan og vil noget. Vi arbejder ud fra Voksenudredningsmetoden (VUM).
Du bliver en del af et team på 11 sagsbehandlere. Vi har vores egen sagsstamme med borgere med forskellige typer af funktionsnedsættelser og støttebehov. Som sagsbehandler indgår du i telefonvagten og deltager i kommunens rehabiliteringsteam møder, når der er sager på fra din sagsstamme. Du samarbejder tæt med forkontoret, afdelingens misbrugskonsulenter og jurist om sagsbehandlingen.
Du får professionelle, engagerede og ambitiøse kolleger, som er gode til at samarbejde og sparre med hinanden. Vi har en anerkendende og positiv tilgang til både borgere, kolleger og samarbejdspartnere. Du vil få tæt faglig ledelse og personaleledelse, og vi oplever en afdeling med god social kapital.
Vi vil gerne gå foran i udviklingen af myndighedsområdet og vi afprøver derfor gerne nye tiltag, arbejdsgange og samarbejdsmetoder med borgere. Du vil blive en del af en igangværende udvikling af det tværfaglige og helhedsorienterede arbejde med borgersager på tværs af kommunen, ligesom vi arbejder strategisk på udviklingen af samarbejdet med leverandører og tæt opfølgning. Så tænk med, det bliver der sat pris på.
Du får et job med mulighed for fleksibilitet og udvikling af kompetencer. Det betyder, at du får mulighed for at have flextid og hjemmearbejde 1-2 dage om ugen. Rådhuset ligger i gåafstand fra Høje-Taastrup Station, som du når med 17 min. med tog fra København H og 7 min. fra Roskilde station. Vi har løbende undervisning ved vores jurist, ugentlige fagteammøder samt modtager supervision.
Vi har brug for dig, der:
- Fx er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har på anden vis tilegnet dig relevante kvalifikationer
- Finder motivation i både samarbejdet med borgeren og den administrative del af sagsbehandlingen
- Har gode IT-kompetencer og erfaringer med voksenudredningsmetoden og også gerne med fag-systemet Sensum
- Trives med at være i en myndighedsfunktion
- Arbejder selvstændigt med egne sager og planlægger dit arbejde selv
Som person skaber du tillidsfulde relationer. Du er servicemindet og skaber naturligt gode samarbejdsrelationer på tværs - både når det handler om den enkelte sag, og når det handler om at optimere og koordinere arbejdsgange.
Du er god til at skabe kontakt til og være i dialog med borgere og samarbejdspartnere. Du har lyst og mod på at tage ud af huset og besøge borgere på deres tilbud. Du kommunikerer på en ligefrem, anerkendende og tydelig måde både mundtligt og skriftligt.
Du kan have mange bolde i luften og prioritere dine opgaver og reflekterer over din egen praksis. De borgere vi betjener, har komplekse udfordringer og derfor skal du kende til sagsgangen og lovgivningen, og samtidig formå at finde vejen i praksis.
Der kan være dilemmaer i arbejdet, som du skal kunne navigere i og træffe beslutninger om. Selvom vi ofte har en travl hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig og planlægningen kan skride, så deltager vi alle i at finde de gode løsninger sammen.
Jobbet er på 37 timer om ugen, foreløbigt i 9 måneder, med tiltrædelse pr. 1. januar 2024.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. Vi indhenter straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 15.november 2023
Vi holder samtaler torsdag den 23.november 2023.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem
Er du blevet nysgerrig? Så spørg endelig…
Du har måske spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, og dem vil vi meget gerne besvare. Du kan ringe til souschef Stine Pedersen på tlf. 2132 0540.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC) løser de samlede opgaver indenfor beskæftigelse, handicap og psykiatriområdet herunder udredning og visitation af borgere samt drift af egne bo-, støtte- og aktivitetstilbud. Vi tager udgangspunkt i borgerens samlede livssituation og mulighed for at opnå et så selvstændigt liv som muligt. Vi møder borgerne med positive faglige forventninger baseret på tanken om, at alle mennesker kan videreudvikle deres kompetencer gennem aktiviteter eller job. Centeret arbejder med både myndighed- og udfører funktioner.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928400