Sagsbehandler til jobafklaring i Høje-Taastrup Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Jobafklaringsteamet søger en ny kollega - vil du med om bord?

Her får du jobbet, hvor du arbejder for at fastholde borgere på arbejdsmarkedet med afsæt i borgerens egne ressourcer og potentiale? Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads, og du får de fedeste kolleger. 

Du ansættes som koordinerendesagsbehandler og bliver en del af vores veludviklede tværkommunale samarbejde, som gør det let at handle og giver dig tætte samarbejdspartnere til gavn for din sagsbehandling.

Høje-Taastrup Kommune har en bred borgergruppe, og det gør dit arbejde virkelig spændende og alsidigt. Vi har to rehabiliteringsteams, og det giver kort ventetid på rehabiliteringsmøder, som du i øvrigt selv gør din sag klar til. 

Du får et job med mulighed for hjemmearbejde og en fysisk arbejdsplads lige ved Høje-Taastrup Station, som du når på 15 min. med tog fra København H og Roskilde. 

Fokus på borgernes ressourcer og potentiale. I Høje-Taastrup Kommune giver vi vores borgere en tæt og håndholdt indsats, der kan hjælpe borgerne tilbage på arbejdsmarkedet. Vi har fokus på den gode sagsbehandling - både for borgerne og for sagsbehandlerne. 

Dine opgavefelter består bl.a. i, at du koordinerer indsatser med arbejdsgivere og andre samarbejdspartnere. Du indhenter og anvender dokumentation til brug for socialfaglige vurderinger. Du udarbejder rehabiliteringsplaner, følger op og deltager i møder i rehabiliteringsteamet.

Du bliver en del af ”Job og Ressourcer”, hvor du får en motiverende hverdag med forskellige opgaver, der udvikler sig og ændrer sig over tid. Borgersagerne er spændende og kan være tunge og komplekse - det er derfor vigtigt, at du kan rumme at være i det og alligevel formå at give den enkelte borger optimal sagsbehandling. På trods af en travl hverdag, samarbejder vi alle om at finde de fælles bedste løsninger.

Du får professionelle, dedikerede og ambitiøse kolleger, og en afdelingsleder med styr på fagligheden. Er du ikke erfaren på området, bliver du tilknyttet en dygtig kollega i en oplæringsperiode indtil du er sikker i hverdagen. 

Du bliver en del af et meget socialt team, som sætter stor pris på fællesskab og faglige drøftelser. Vi har en ligelig fordeling af køn og en kultur med plads til at være den, du er. Vi har et rigtig godt arbejdsmiljø, og prioritere sociale aktiviteter – også udenfor arbejdstid. Det giver et godt sammenhold og kendskab til hinanden. 

Vi tager godt imod dig og sikrer dig en god og tryg opstart. Vi sørger for, at du kommer godt ombord ift. opgaverne og hurtigt bliver en del af teamet. 

Du skal søge jobbet, hvis du … 

  • Er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund 
  • Har indgående kendskab til sygedagpengeloven og beskæftigelsesloven 
  • Kan tale i øjenhøjde med både borgere, kolleger og samarbejdspartnere 
  • Har gode it-kompetencer og kendskab til fagsystemerne Fasit og Mediconnect
  • Arbejder systematisk og målrettet i forhold til at hjælpe borgerne videre vha. planer for borgerne og rettighed i afholdelse af samtaler
  • Kan bidrage med nye tanker og ideer til udvikling af indsatser overfor borgerne
  • Fungerer godt i teamsamarbejde

Vi ser helst, at du har et par års erfaring fra en lignende stilling, ligesom det er en fordel, hvis du har kendskab til Serviceloven og handicapkompenserende ordninger, men det er ikke et krav. 

Jobbet er på 37 timer ugentligt og ansættelse er hurtigst muligt og senest pr. 1. januar 2024. Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og principperne om Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhenter vi referencer fra tidligere ansættelser. 

Ansøgningsfristen er mandag den 6. november 2023. Vi holder ansættelsessamtaler torsdag d. 16. november 2023. 

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens rekrutteringssystem. 

Er du blevet nysgerrig? Så ring til afdelingsleder Fatma Gezen på tlf. 29 61 43 24

Vi glæder os til at høre fra dig 😊 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928581

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet