ScanPeople & NQR (Nordic Quality Recruitment) tilbyder spændende stilling som 360 graders Personale- & rekrutteringskonsulent

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi mærker fremgang i markedet og har gang i mange spændende opgaver. Vi har derfor brug for dig som en del af vores dedikerede team, der arbejder sammen mod et fælles mål. Vi søger en 360 graders Rekrutteringskonsulent, som vil være med til at vækste vores egen og vores kunders forretninger.

Du tilbydes en grundig introduktion og alt efter hvor behovet er, vil du varetage aktuelle vikar, interim & rekrutteringsopgaver.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omhandle

  • Varetagelse af vikar, interim og rekrutteringsordrer.
  • Screening af kandidater via telefon.
  • Indkaldelse til og afholdelse af kandidatsamtaler.
  • Indhentning af referencer på kandidater.
  • Kontakt med kunder og samarbejdspartnere
  • Mersalg/salg hos eksisterende- og nye kunder
  • Udarbejdelse af jobannoncer.
  • Internt salgsarbejde ifm. tilbudsskrivning, kandidatpræsentationer mv.
  • Search og selektering af kandidater på diverse platforme – herunder LinkedIn, Jobnet, egen database mm.
  • Diverse administrative ad-hoc opgaver.

Du er med på møder hos kunden, hvor vi afdækker kundens behov og bliver enige om lige præcis de kompetencer, kunden søger efter. Derefter udarbejder du en annonce og poster denne på relevante medier. Herefter starter du en search efter kandidater og opbygger dit netværk. Du afholder screeninger og interviews med relevante kandidater, indhenter referencer og præsenterer kunden for de bedst egnede kandidater – og slutteligt hjælper du med at få en underskrevet ansættelseskontrakt. Du vil altså arbejde med rekruttering fra A-Z.

Det naturligt for dig at lave mersalg/salg hos eksisterende- og nye kunder. Når ordren er i hus, er du selv tovholder for vikar, interim eller rekrutteringsopgaven – og du leverer kunden en verdensklasse-service – så vores kunder med den største selvfølge ringer til dig, næste gang, de får behov for rekrutteringsassistance.

Din profil

  • Du har erfaring indenfor rekruttering af faste medarbejdere, vikarer eller interim konsulenter.
  • Du arbejder både selvstændigt og fungerer godt i små teams.
  • Du er velformulerende på dansk og engelsk - i skrift og tale.
  • Du har kendskab til Office-pakken.
  • Du er struktureret, systematisk og trives med forskelligartede arbejdsopgaver.
  • Du har en positiv tilgang til udfordringer – og tør at træde ud af din comfort zone.
  • Du er hurtigt opfattende og lærenem.
  • Du har gerne humor, godt humør og en positiv indstilling.
  • Du er vedholdende, engageret og stabil.
  • Du tør udfordre status quo og har gerne idéer til forbedringer.

Vi tilbyder dig

  • At komme med ombord på en utrolig spændende rejse
  • Et job med unikke udviklingsmuligheder – personligt såvel som fagligt.
  • Et ungt og dynamisk miljø hvor vi har det sjovt.
  • En enorm indsigt i det danske erhvervsliv samt kendskab til både nationale- og internationale virksomheder.
  • At blive en del af et topmotiveret og dynamisk team med frihed under ansvar.
  • Attraktiv frokostordning – så det er slut med madpakken.
  • Løn i henhold til kvalifikationer, pension, sundhedsforsikring og mulighed for bonus.

Vi vægter fællesskabet højt og samles gerne til sociale sammenkomster, herunder fredagsbarer, teambuilding, sommerarrangement og julefrokost mv. Hovedparten af de sociale sammenkomster er sammen med Scanavo, ScanPeople & NQR´ søsterselskab, som vi også deler kontorer med. I november 2024 har vi 15-års jubilæum, det skal selvfølgelig også fejres.

I løbet af sommeren løfter vi vores kontorfællesskab til nye højder, når vi flytter til nye, eksklusive lokaler længere nede ad vejen, der fuldt ud matcher vores ambitioner og visioner.

Yderligere information om vores markedsenheder findes her:

ScanPeople – www.scanpeople.dk

NQR – www.nqr-lifescience.dk

Vi afholder løbende samtaler. Bemærk venligst, at stillingen vil blive fjernet, når den rette kandidat er fundet. 

Vi ser frem til at høre fra dig!

OM SCANPEOPLE
Hos ScanPeople vil vi medvirke til bæredygtig udvikling, vækst og resultater gennem vores arbejde med mennesker.  Vi assisterer virksomheder i Danmark og Norden med tilpassede løsninger inden for rekruttering, vikarassistance, search, interim management og outplacement.  Vores kunder er vores samarbejdspartnere og kandidater og vikarer er vores ambassadører. Du finder mere info på www.scanpeople.dk

ScanPeople ApS • Roskildevej 328 • 2630 Taastrup • Tlf. +45 43 31 00 71 • info@scanpeople.dk • www.scanpeople.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

SCANPEOPLE ApS, Roskildevej, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6033859

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet