BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du gerne introduceres til rekrutteringsbranchen? Ønsker du at stifte bekendtskab med erhvervslivet igennem en elevplads, hvor du bliver del af hele vikar- og rekrutteringsprocessen?
Så har du nu muligheden for at blive en del af ScanPeople – et velfunderet og dynamisk vikar- & rekrutteringsteam.
ScanPeople beskæftiger sig med rekruttering, search, vikarassistance, interim management og Outplacement.
Din rolle hos ScanPeople bliver at være én af drivkræfterne bag fremskaffelsen af de rette kandidater til vores mange forskellige kunder.
Du vil i dagligdagen være en vigtig del i forbindelse med screeningen af markedet for relevante kandidater – du vil med andre ord beskæftige dig med vikar- og rekrutteringsprocessen fra A-Z.
ARBEJDSOPGAVER
- Screening af kandidater via telefon.
- Indkaldelse og på sigt afholdelse af kandidatsamtaler.
- Indhentning af referencer på kandidater.
- Udarbejde kandidatpræsentation til kunden.
- Kontakt med kunder og samarbejdspartnere.
- Udarbejdelse af jobannoncer og publicering af disse.
- Intern og på sigt ekstern salgssupport.
- Deltagelse i møder med kunder.
- Diverse administrative og ad hoc opgaver.
- I mindre omfang: Økonomi og regnskabsassistance.
Som elev hos ScanPeople får du et job med uanede udviklingsmuligheder. Det er derfor kun dig, dine evner og ambitioner, som sætter begrænsningerne for, hvilken rolle og arbejdsopgaver du på længere sigt vil være ansvarlig for.
Da vi ikke forventer, at du har erfaring med ovenstående, tilbyder vi en grundig oplæring.
PROFIL
- Du skal enten have bestået studentereksamen fra HHX eller EUX – her er det ikke påkrævet med 5 ugers EUS grundforløb. Eller HF, STX, HTX suppleret med 5 uger EUS grundforløb.
- Du er velformulerende på dansk og engelsk - i både skrift og tale.
- Du har et solidt kendskab til Office-pakken – og evt. til InDesign og Photoshop (Bestemt ikke et krav).
- Du er stærk i IT samt hurtig til at sætte dig ind i nye systemer.
- Du er struktureret, systematisk og trives med forskelligartede arbejdsopgaver.
- Du har en positiv tilgang til udfordringer – og tør at træde ud af din comfortzone.
- Du er hurtigt opfattende og lærenem.
- Du har humor, godt humør og en generel god samt positiv indstilling.
- Du er vedholdende, engageret, stabil og frisk på at lære nyt.
- Du tør udfordre status quo og har idéer til forbedringer.
Vi TILBYDER
- En uddannelse med unikke udviklingsmuligheder – personligt såvel som fagligt.
- En enorm indsigt i det danske erhvervsliv samt kendskab til både nationale- og internationale virksomheder.
- At blive en del af et ungt topmotiveret og dynamisk team med frihed under ansvar.
- Sociale aktiviteter såsom fredagsbarer, teambuilding, sommerfest, julefest m.v. sammen med Scanavo, ScanPeoples søsterselskab, som vi også deler kontorer med.
- Frokostordning – så det er slut med madpakken.
- Elevløn, der modsvarer dine kvalifikationer – inkl. pension, fritvalgsordning og sundhedsforsikring.
CV/ANSØGNING
Vedlæg CV, ansøgning, eksamensbeviser/terminskarakterer. Vi afholder løbende samtaler.
Vi forventer opstart omkring så snart vi har den rette ansøger.
SØG JOBBET
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rikke Jakobsen på tlf. 43 31 00 71.
Klik på linket. Indtast via linket dine oplysninger og ovenstående dokumenter. Er du allerede registeret i vores database, skal du blot logge ind og tilføje jobkoden 13885 for at søge jobbet. http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=13885
Vi ser frem til at høre fra dig!
KORT FORTALT OM SCANPEOPLE
ScanPeople er en velfunderet og dynamisk, danskejet virksomhed. Vi tilbyder rekruttering, search, vikarassistance, interim management og outplacement. ScanPeople er en virksomhed, som besidder en enorm berøringsflade med mange forskellige industrier og virksomheder i Danmark. Vi er yderst servicemindede og kompetente rådgivere. En af ScanPeoples store styrker er medarbejdernes meget forskelligartede baggrunde.
ScanPeople har specialiseret sig i at levere personale indenfor to divisioner:
- Grøn: Salg, Marketing, Kontor og Administration
- Blå: Industri, Teknik, Medico og Pharma
Yderligere information findes på www.scanpeople.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
SCANPEOPLE ApS, Roskildevej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-05-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: http://www.scanpeople.axp.dk/index.php?axp_act=adetails&version=1&axp_recruitment_references[]=13885
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833058