BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En hverdag på Torstorp kræver engagerede, initiativrige og fleksible medarbejdere, som møder deres kolleger med åbenhed, tillid og humor. Vi arbejder åbent og nysgerrigt, ser alle børn og unge som unikke med hver deres behov, kvaliteter og kompetencer. Vi lægger vægt på en positiv tilgang til hinanden – alle har et ansvar for at skabe en god skole.
Vi søger en sekretariatsleder, der med godt humør, smil på læben og positiv tilgang til opgaveløsning vil være med en del af hverdagen på Torstorp Skole og ikke mindst sætte rammen og præge kulturen. Du skal hjælpe med at gøre hverdagen lettere for både ansatte og elever. Du udstråler og besidder gode samarbejdsevner både i børne- og voksenhøjde.
Du får det daglige og faglige ansvar for den administrative opgaveløsning, som du koordinerer og fordeler i samarbejde med ledelsen og den anden administrative medarbejder. Det er bl.a.:
- At understøtte skolelederen i styringen af skolens økonomi; økonomistyring, budgetlægning og løbende opfølgning
- Elevadministration
- Personaleadministration – herunder løn, overenskomster og arbejdstidsaftaler
- Ferie og fraværsoverblik og registrering
- At bidrage til planlægning af kommende skoleår (fagfordeling) samt have overblik over medarbejderes opgaveoversigter i TRIO
- Daglig servicering af skolens it – for elever og personale
- Skemalægning – løbende og ikke mindst i forbindelse med nyt skoleår
- At modtage sygemeldinger og vikardække i samarbejde med de pædagogiske ledere
- Daglig koordinering af vores vikarkorps
- Koordinering af opfølgning på sygefravær i samarbejde med ledelsen
- Indberetning af data til UVM (STIL) mv.
- Udarbejdelse af årskalender/årshjul
- Administration af skolens hjemmeside og facebookprofil
Herudover har vi brug for dig, som:
- trives med en hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og samarbejder med ledelsesteamet og ikke mindst vores anden administrative medarbejder
- er skarp på økonomi
- har et godt overblik til at prioritere både egne og administrationens opgaver
- arbejder struktureret og systematisk
- er god til relationer og kommunikation
- er ansvarsfuld og serviceorienteret
- kan præge det overordnede blik for skolens organisering og struktur
Om dig
Dit faglige afsæt er en kontoruddannelse og gerne med en overbygning, fx kommunom eller diplomuddannelse i offentlig administration.
Du bliver en del af et fagligt stærkt lederteam med en skoleleder, tre pædagogiske ledere, en socialfaglig leder og dig som sekretariatsleder. Vi samarbejder målrettet om at styrke elevernes faglighed og trivsel. Vi er i daglig dialog, mødes jævnligt, aflaster og hjælper hinanden. Vi sætter stor pris på humor og et godt grin i en travl hverdag. Du vil få ledelsesbeføjelser men ikke personaleansvar.
Vi deler viden, opgaver og skaber fælles retning, når vi fokuserer på udvikling og understøttelse af medarbejdernes praksis. Vi ser opgaverne som et fælles ansvar og en fælles forpligtelse – og har derfor en flad hierarkisk organisation.
På Torstorp Skole har vi en dejlig mangfoldig børnegruppe, som afspejler den kulturelle bredde i kommunen. Det kræver høje ledelsesmæssige ambitioner, høj faglighed, interesse for tværkulturelt arbejde, dialoger, sproglige læringsmiljøer og forældresamarbejde. Vi har pt. ca. 560 elever og ca. 100 medarbejdere.
Vi har en god økonomi, som vi bruger på at sikre faglig progression for eleverne, og Høje-Taastrup er den kommune i Danmark, der ligger næsthøjest på landsbasis for, hvor meget der bevilges per elev.
Er du blevet nysgerrig og vil høre mere om jobbet, ser vi meget gerne, at du ringer og eventuelt aftaler et besøg med skoleleder Sidsel Voss eller souschef Thomas Petersen, så vi kan hilse på hinanden. Du kan ringe på skolens administrative tlf. 4335 2370
Ansøgningsfristen er den 25. januar 2024
Samtaler afholdes mandag den 29. jan. 2024. Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og andre relevante dokumenter sendes via kommunens e-rekrutteringssystem.
Yderligere oplysninger
Stillingen er på 37 timer med ansættelse pr. 1. marts 2024 og gerne tidligere.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Torstorpvej 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5970519