Sektionsleder til National enhed for Særlig Kriminalitet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Glostrup

NSK’s Efterretnings- og Analysecenter (EAC) søger en udviklings- og projektorienteret AC leder, der kan være med til at drive efterretnings- og analyseprojekter samt NSK’s Intelligence-Led Policing program.

I politiets Nationale enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) identificerer, imødegår og efterforsker vi landets mest komplekse kriminalitet. EAC i NSK har en central rolle i at levere analyseprodukter, der understøtter, udvikler og prioriterer NSK’s aktiviteter på både lang og kort sigt. Efterretnings- og analysebaseret politi (ILP) er selve fundamentet for gøre dette, og det er her, at du kommer ind i billedet!

Din nye hverdag
Som sektionsleder står du i spidsen for en højt specialiseret gruppe af medarbejdere, der har både politifaglig eller akademisk baggrund. Fælles for medarbejdergrupperne er, at de er nogle af de mest kompetente i dansk politi inden for deres felt.

Sektionen varetager et væld af forskellige opgaver under overskrifterne udvikling, analyse og projekter, formidling og implementering.

Udvikling er vigtigt, fordi vi har en ambition om, at der skal være en ILP-baseret rygdækning i alle vores aktiviteter. Det kræver en konstant udvikling og tilpasning af ILP i en dansk sammenhæng. Der forestår derfor et stort arbejde i at sætte nationale og internationale koncepter og standarder under lup med henblik på at se udviklingspotentialer i en analysebaseret retning.

Analyse og projekter er vigtige fordi EAC driver en række strategiske og operative analyser, der har til hensigt at danne grundlag for disruption, efterforskning og strafforfølgning af den mest komplekse og organiserede kriminalitet i Danmark.

Formidling og undervisning er vigtigt, fordi viden bliver overflødig, hvis den strander hos enkeltpersoner. At formidle og kunne udvikle sektionen, så den kan foretage undervisning i ILP er derfor en af de absolut væsentligste opgaver for vores nye leder. I vores organisation kræver det gode didaktiske evner og en stor portion hittepåsomhed, hvad angår formidling af svært tilgængeligt stof.

Implementering er vigtigt, fordi EAC har en central rolle i tilpasse og udbrede de metoder, der knytter sig til ILP. Det kræver et særdeles skarpt metodisk blik og en insisterende vilje til at drive teoretiske modeller i et praksisorienteret miljø.

Vores nye kollega
Den rette kandidat i denne stilling kan både have politimæssig eller akademisk baggrund, men hvis du er akademisk uddannet uden for politiet, er det et krav, at du har indgående kendskab til organisationen.

Uanset din baggrund er det afgørende for din succes i stillingen, at du forstår at gøre din faglighed gældende og kan identificere, hvor din indsigt kan skabe værdi for vores analyseprojekter og for ILP-agendaen i NSK. I denne stilling forventer vi desuden, at du i høj grad kan trække på relevant erfaring med succesfuld implementering, og at du kan vise resultater med at drive forandring i en større organisation.

På det personlige plan har du ord for at være tillidsvækkende, positiv og en god til at skabe og vedligeholde et netværk.

Endeligt forventer vi, at du mestrer personaleledelse af højt specialiserede medarbejdere.

Løn- og ansættelsesvilkår

Har du en akademisk baggrund bliver du ansat på overenskomstvilkår i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation.

Har du en anden uddannelsesmæssig baggrund, bliver du ansat på anden relevant overenskomst eller en individuel kontrakt.

Hvis du er kontortjenestemand i politiet, kan du bevare denne ansættelsesform.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup.

Din arbejdstid vil være 37 timer pr. uge inkl. frokost. Arbejdstiden vil primært være inden for normal kontortid. Du skal dog være indstillet på, at der kan forekomme arbejde på andre tidspunkter og i perioder en hvis rejseaktivitet.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde den gennem hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest den 1. oktober 2023.

Vi holder løbende samtaler og venter ikke til ansøgningsfristen udløber. Send derfor gerne din ansøgning med det samme, så hører du fra os snarest.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte centerchef, Søren Enevoldsen på 51413401.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, skal du lægge en ansøgning og et CV ind i systemet pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du kan slette dokumenterne knyttet dertil.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 28. juni 2023 

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er etableret den 1. januar 2022.

NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og IT-relateret kriminalitet og samler de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed.

NSK har ca. 1.000 medarbejdere, heraf ca. 50 i Hvidvasksekretariatet.

NSK er opbygget som en politikreds med en politisøjle, anklagemyndighed og en stabssøjle, og herudover er der også tilknyttet en operativ uafhængig enhed, Danmarks finansielle efterretningsenhed, Hvidvasksekretariatet.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Du kan læse mere om National enhed for Særlig Kriminalitet på www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet.OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er etableret den 1. januar 2022.

NSK har blandt andet til formål at bekæmpe kompleks organiseret kriminalitet, økonomisk kriminalitet og IT-relateret kriminalitet og samler de mest specialiserede kompetencer i politi og anklagemyndighed.

NSK har ca. 1.000 medarbejdere, heraf ca. 50 i Hvidvasksekretariatet.

NSK er opbygget som en politikreds med en politisøjle, anklagemyndighed og en stabssøjle, og herudover er der også tilknyttet en operativ uafhængig enhed, Danmarks finansielle efterretningsenhed, Hvidvasksekretariatet.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Du kan læse mere om National enhed for Særlig Kriminalitet på www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

National enhed for Særlig Kriminalitet - Ejby, Ejby Industrivej, 2600 Glostrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://politi.dk/job-i-politiet/ledige-stillinger/nsk10888

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5855276

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet