Senior Legal Counsel til kontrakter på historisk stort projekt inden for grøn omstilling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Forestil dig et job hvor du

  • Får mulighed for at få ansvar og dygtiggøre dig inden for spændende juridiske problemstillinger
  • Bliver en del af et stort projekt og får et godt indblik i, hvordan jura og andre fagdiscipliner spiller sammen i et komplekst projekt
  • Bliver en del af et af de største og mest komplekse projekter, der bidrager til den grønne omstilling i Danmark.

Som Senior Legal Counsel bliver du en integreret del af Fremtidens S-Bane, der i korte træk går ud på at transformere vores nuværende S-Bane til et fuldautomatiseret system.

Du opnår en enestående viden, om hvordan et komplekst program fungerer. En indsigt som denne får du hverken som in-house advokat eller som ekstern juridisk rådgiver.

Derfor er jobbet som Senior Legal Counsel i DSB i en klasse for sig.

Det er spændende at arbejde som Senior Legal Counsel i DSB. Vi arbejder med komplekse juridiske problemstillinger indenfor kontraktretten og udbudsretten, og vi bidrager til at forme fremtidens bæredygtige infrastruktur i Danmark” fortæller Xezal Zarin Bazancir, der er Senior Legal Counsel i DSB.


Velkommen til Legal & Commercial Contract Management Vi ser frem til at byde dig velkommen i Legal & Commercial Contract Management-afdelingen, hvor vi er 25 kollegaer. Afdelingen består af tre teams, hvoraf du bliver en del af teamet ”Legal Commercial Tender Management”, som foruden dig tæller ni andre kollegaer.

Hos os er diversiteten høj: nogle er ingeniører, andre har en juridisk uddannelse. Til sammen har vi erfaring fra mange forskellige brancher og fagdiscipliner. Nogle er nyuddannede, andre har mange års erfaring. Vi taler ofte engelsk, fordi vi er en afdeling med mange forskellige nationaliteter.

Stemningen i teamet præges af et højt fagligt niveau kombineret med en uformel og kollegial atmosfære. Vi vægter teamwork højt og støtter hinanden i vores daglige arbejde, så vi sammen kan opnå de bedste resultater” fortæller Xezal.

Du får rig mulighed for faglig udvikling, da vi arbejder med en moderne læringskultur, hvor feedback og ”lessons learned” står højt på agendaen.

Vi spiller en stor rolle i forbindelse med at gennemføre vores udbudsprocesser, at udarbejde vores strategisk vigtige kontrakter – og med professionelt at følge op på dem efterfølgende.

Vi arbejder hver især ude i det projekt, vi er tilknyttet. Du bliver tilknyttet det projekt, der handler om at anskaffe vores nye, automatiserede S-tog.

Din hverdag Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt men hovedsageligt være inden for udbuds- og kontraktsret. Lige nu er status på projektet, at udbudsprocessen er i gang, og at vi er på udkig efter den leverandør, der i fremtiden vil skulle levere og vedligeholde de nye S-Tog til DSB. Vi er langt fra i mål, og du vil derfor få mulighed for fx at være med i forhandlingerne med tilbudsgiverne og i evalueringen af deres tilbud.

Uanset hvor godt vi forbereder os, sker der altid noget uforudset. Du skal derfor med dine udbudsretlige værktøjer være med til at guide projektet godt igennem udbudsprocessen og sørge for, at vi finder løsninger på de udfordringer, der opstår henad vejen.

Som Senior Legal Counsel arbejder du tæt sammen med projektets øvrige jurister (som primært tager sig af det kontraktretlige), projektlederen, vores to Contract Managers og dine fremtidige tekniske kollegaer.

Udbudsretten bliver dit ansvarsområde, og det forventes, at du kan løbe selvstændigt med de opgaver, der er relateret til dit område. Du har dog erfarne kollegaer at sparre med – kollegaer som har solid erfaring med udbud af komplekse anskaffelser. Vi har også et tæt samarbejde med Kammeradvokaten, som du også kan sparre med.

En typisk arbejdsdag kan starte med, at du har et møde med projektlederen, hvor I sammen lægger en strategi for forhandlingerne med leverandørerne. I kigger også på tidsplanen, og hvem der skal være involveret i evalueringen.

Efter sparring med en kollega over en kop kaffe, arbejder du videre med en igangværende juridisk vurdering og sender din vurdering videre. Herefter hjælper du en kollega, som har et udbudsretligt spørgsmål og gerne vil have input fra en mere erfaren kollega.

Efter frokost sparrer du med nogle af dine juridiske kollegaer fra de andre projekter om de erfaringer, de gjorde sig i forbindelse med de udbudsprocesser, de var en del af. Sidst på dagen forbereder du et oplæg til projektteamet omkring forhandlingsmøderne. Oplægget har til formål at klæde teamet godt på, så de forstår konteksten og får viden om, hvad de må og ikke må under sådanne forhandlinger.

Hvem er vi på udkig efter? Du kan sikkert nikke genkendende til følgende udsagn

  • Du er uddannet cand.jur eller cand.merc.jur.
  • Du har nogle års erfaring fra advokatbranchen eller som intern jurist i en større virksomhed eller offentlig myndighed.
  • Du har erfaring med udbudsret – og gerne kontraktsret fra større anskaffelsesprojekter.
  • Du har erfaring med at arbejde på engelsk, da vi arbejder med tilbudsgivere/leverandører, konsulenter og kolleger fra hele verden.
  • Du er interesseret i at arbejde med jura i en større sammenhæng, f.eks. i projekter, hvor konkrete og brugbare løsningsforslag er vigtigere end paragraffer.
  • Du er selvstændig, har høj motivation og tager imod nye opgaver med et smil.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er

  • Gratis transport med DSB.
  • Fleksible arbejdstider og hjemmearbejde et par dage om ugen.
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym.
  • Pension og sundhedsforsikring.
  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem.

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 16. januar 2024.

Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende, så skynd dig at søge.

Upload cv, ansøgning og eksamenspapirer. Du kan også uploade en video.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Line Westh på tlf. 2468 0963.

#LI-Hybrid
#LI-NF1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5966144

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet