Senior pricing and product specialist for DSB's strategic growth in collective transport

dato

Kan du se dig selv arbejde med prissætning af rejser med kollektiv transport i Danmark, samtidig med at du bidrager til udviklingen af billetter og services på tværs af transportformer?

Lige nu søger vi en ny kollega til vores team, som kan se sig selv varetage en drivende rolle i arbejdet med prissætning af billetter, udvikle strategiske pris- og produkttiltag og repræsentere DSB i samarbejdet på tværs af Danmarks trafikselskaber.

Velkommen til Product & Service Development Vi hører til den kommercielle organisation i DSB, og arbejder med at varetage og udvikle kundeoplevelsen på en række områder, herunder produkter, priser og services.

Vi er et team på 17 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen arbejder med produkter og priser. Vi varetager daglige opgaver omkring billetter og priser, ligesom vi bidrager til udviklingsprojekter - fælles for stort set alt hvad vi arbejder med i teamet, er fokus på kundeoplevelsen.

"Det bedste ved mit job er at være med til at forme de produkter, vi har på hylderne hos DSB, og hvordan vi får bygget gode og kundeorienterede løsninger.

Vi har en bred vifte af viden i teamet, og det betyder, at vi altid kan få god sparring. I DSB kan man både sætte sit præg på arbejdet i hverdagen og samtidig får man mulighed for at udvikle sig og tillære nye kompetencer, og det er vigtigt for mig”,

fortæller Eva, Product Specialist.

Hvad går jobbet ud på? Rollen som Senior Pricing & Product Specialist indebærer både strategiske og operationelle opgaver. Du skal udvikle prissætning og produkter med afsæt i prismodeller, forretningsforståelse og lovgivning, inden for DSB’s politiske rammer.

Opgaverne spænder fra at arbejde med komplekse datasæt og prisdynamikker, til at repræsentere DSB i samarbejdsmøder om priser og produkter. Derfor skal du både trives med detaljeret dataarbejde og være tryg ved at repræsentere DSB i forskellige fora.

For at fremme koblingen mellem pris og produkt, vil der i rollen ligge opgaver og deltagelse i fora på begge områder. Og dine opgaver er at bidrage til sammenhængen mellem områderne.

Din dagligdag vil være på DSB’s hovedkontor i Høje Taastrup, men der vil også være dage hvor du er ude af huset for at deltage i eksterne samarbejdsfora.

Dine tre vigtigste opgaver vil være at

  • Drive DSB’s prisstrategi fra forhandling til implementering i den årlige proces på tværs af kollektiv transport

  • Repræsentere DSB i eksterne, herunder politiske, fora med fokus på pris- og produktudvikling. Her bringer du din dataforståelse og evne til at tænke strategisk i spil.

  • Koordinere projekter og løse opgaver på pris- og produktområdet, hvor du er eksperten på prissætning

En typisk arbejdsdag En typisk dag kan starte med at du analyserer datasæt for at forstå prisdynamikker og identificere optimeringsmuligheder.

Herefter deltager du måske i et møde med eksterne samarbejdspartnere, hvor du repræsenterer DSB’s perspektiver og strategiske ønsker for både produkt- og prisområdet.

Efter frokost tager du fat på projektarbejde, fx i forbindelse med en ny prismodel, hvor du sikrer, at både kundeperspektivet og den politiske kontekst er tænkt ind. Dagen slutter med at forberede dig til næste uges forhandlingsmøde, hvor prisændringer skal diskuteres.

Hvem er du? Vi forestiller os, at du er en nysgerrig person, som får energi af at samarbejde med mange forskellige interessenter. Du trives med at tage en ledende rolle, og til møder og præsentationer sætter du dig selv i spil og formidler dine ideer og inputs.

Selvom du arbejder inden for det kommercielle område, er det ligeledes vigtigt, at du kan lide at dykke ned i detaljen i store datasæt, hvor din analytiske sans får lov at folde sig ud.

Fagligt set leder vi efter dig, som har

  • En relevant længere videregående uddannelse som fx cand. merc. eller HD

  • Solid erfaring fra en lignende stilling, hvor du har arbejdet med data og prisstrukturer

  • Evnen til at kommunikere klart og præcist på dansk, både skriftligt og mundtligt

Hvad tilbyder DSB?
  • Gratis transport med DSB

  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen

  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym

  • Pension og sundhedsforsikring

  • Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem


Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.

Søg nu Ansøgningsfristen er d. 15. februar 2026.

Vi forventer at afholde 2. samtaler i starten af marts, men søg gerne allerede i dag.

Spørgsmål? Ring til Afdelingsleder Charlotte Saltoft Kjærulff på tlf. 2468 0368.

Rekrutteringsprocessen Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.



#LI-Hybrid
#LI-MR1

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-02-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cf2266a1-5b02-407e-8ee6-de672a795b13

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet