BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig at være med til at udvikle strategien i DSB og fremtidssikre et sammenhængende og grønnere Danmark.
Vær med, når vi hver dag hjælper mere end 500.000 mennesker med deres rejse. På et år har mere end halvdelen af alle danskere rejst med os.
Vores formål er at skabe plads til alle på rejsen mod det bæredygtige. Og med afsæt i formålet er vi i fuld gang med at skabe en bæredygtig kollektiv transport, der afhjælper den øgede trængsel på vejene.
Vi står over for nogle spændende år, hvor den kollektive transport gennemgår store forandringer. Der investeres massivt i den grønne omstilling af jernbanen, og så er digitalisering af vores forretning og samarbejdet med andre transportformer vigtige opgaver, som vi skal lykkes med, for at sikre den bedste rejse.
Netop derfor søger vi lige nu en Senior Project Manager.
Velkommen i Strategi-teamet Du bliver en del af Strategiafdelingen. Vores centrale rolle og vigtige opgave gør, at vi har en tæt og løbende dialog med direktionen og samarbejder med nøglepersoner på tværs og i alle dele af DSB.
Som Senior Project Manager arbejder du tæt på DSB’s øverste ledelse sammen med andre talenter med en fortid fra konsulentverdenen.
Din hverdag Fra det øjeblik du træder ind i Strategi-teamet, giver vi dig spændende muligheder for personlig og faglig udvikling. Du vil på daglig basis indgå i et eller flere teams, hvor du sparrer med erfarne kolleger. Vi tilbyder blandt andet:
- Udviklende og alsidige arbejdsopgaver med et meningsfyldt formål
- Muligheden for at fortsætte din karriere inden for strategirådgivning til topledelsen i et internt konsulenthus og dermed følge projekter fra idé til koncept og hele vejen til implementering
- Personlig og faglig udvikling i lighed med konsulenthusene – men med et langt højere fokus på en sund balance mellem arbejde og privatliv
- Klar karrierevej inden for Strategi-teamet samt mulighed for at søge karriereveje i resten af DSB
- Entusiastisk arbejdsmiljø med ligesindede kolleger i en motiverende og feedback-baseret kultur
Er du vores nye Senior Project Manager? For at komme i betragtning til stillingen er det en forudsætning, at du:
- Har en relevant kandidatuddannelse med gode resultater
- Har minimum 3-5 års erfaring fra et relevant fuldtids- eller studiejob – f.eks. fra et konsulenthus eller fra en intern konsulentafdeling
- Har erfaring fra jernbanesektoren
- Har en værktøjskasse med fra dit job, herunder at du er vant til problemdefinition, problemløsning, kvantitativt og kvalitativt analysearbejde, mundtlig og skriftlig kommunikation, facilitering, projektledelse, m.m.
- Har interesse for at arbejde med kvantitative metoder og motiveres af store datasæt
- Er god til at skabe tillidsfulde relationer
- Har et personligt drive og søger at udvikle dig selv, teamet og DSB
- Er villig til at påtage dig en ledende rolle både i faglige og sociale sammenhænge
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 23. september 2024
Vi evaluerer og gennemfører samtaler løbende.
Upload cv, ansøgning og (evt.) eksamenspapirer. Du kan også uploade en video.
Har du spørgsmål, så ring til Leander Nørgaard Hansen på tlf. 24685741
Vi ser frem til din ansøgning!
#LI-DNI
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6111593