Servicemedarbejder til Undervejsrengøring: Giv kunderne en god oplevelse og et smil!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig…?

  • Et job fyldt med service og kundekontakt fra du møder til du går hjem
  • Et job hvor du er i bevægelse og får frisk luft
  • En arbejdsplads med gode kollegaer og plads til forskellighed

Hvis svaret er ja, så læs mere her og søg jobbet som Servicemedarbejder til Undervejsrengøring.

Mød dine kommende kollegaer Vi ser frem til at byde dig velkommen til Stationsservice, hvor vi tilsammen er 300 kollegaer, der hver især arbejder med at give de over 500.000 daglige kunder en god oplevelse på vores stationer.

Når du møder ind på Høje Taastrup Station bliver du taget imod af dine 10 kollegaer, som giver dig en god introduktion til jobbet.

Dominique fortæller:

”Der er en god stemning og vi får ofte et godt grin sammen. Kollegaskabet er rigtig godt og vi støtter hinanden

Dine opgaver Din hverdag er varieret, hvor du løser mange forskellige opgaver med fokus på at give kunderne god service og sikre, at stationerne og togene er rene og pæne.

En typisk arbejdsdag begynder med, at du mødes med dine kollegaer. I fordeler dagens opgaver over en kop kaffe. Derefter stiger du ombord på dit første tog og starter din rengøringsrutine, hvor du blandt andet gør togets overflader og toilettet rene samt tømmer skraldespande.

Når arbejdsdagen er slut, har du rengjort seks tog, ydet handicaphjælp og fået mange kunder til at smile, fordi du har besvaret deres spørgsmål og gjort deres rejse bedre.

Theis fortæller:

”Hvis du går ud med et smil på læben, får du mange smil tilbage i løbet af din arbejdsdag”

De vigtigste opgaver er
  • Rengøring
  • Kundeservice
  • Kvalitetskontrol af eget udført arbejde
  • Opfølgning på kvalitetsmålinger
  • Informationsdeling med kollegaer
Hvem er du? Jobbet indeholder mange forskellige opgaver og der vil være situationer og i togene, hvor du pludselig skal løse opgaver, der er vigtigere end dem, du er startet på. Derfor er det vigtigt, at du kan lide når planerne ændrer sig, at du kan lide at udføre opgaver alene og har et godt overblik.

Da en del af din arbejdsdag går med at hjælpe kunder, er det vigtigt at du er imødekommende og kan lide at tale med mennesker.

For at klare sig godt i jobbet er det vigtigt, at du

  • læser, taler og skriver dansk
  • kan anvende (office-pakken) og smartphone
  • fremstår præsentabel i tjenesten
  • er mødestabil
  • har erfaring/interesse for rengørings- og servicebranchen
Hvad tilbyder DSB? Vi tilbyder dig gode ansættelsesvilkår, og løn efter gældende overenskomst.

Derudover kan du se frem til

  • Gratis transport med DSB
  • Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
  • Pension og sundhedsforsikring

Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.

Dine arbejdstider Vi søger en medarbejder til vores Stationsservice hold i Høje Taastrup, hvor arbejdstiden er i tidsrummet fra kl. 14:00 til 22:45 med arbejde hver anden weekend og med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Søg nu - det tager kun 10 minutter Ansøgningsfristen er d. 7. juli.

Vi afholder samtaler løbende, så ansøg nu!

Du behøver ikke at lave et CV eller ansøgning. Du skal blot svare på en række spørgsmål. Du kan også uploade en kort video, hvor du fortæller om dig selv og din motivation for at søge.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Holdleder Reinhardt Dencker, på hverdage mellem 9-13 på tlf. 24 68 89 31

Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

DSB, Banestrøget 5 Taastrup, Banestrøget , 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070143

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet