Sikkerhedsspecialist til fysisk sikring i Skatteministeriet i Høje Taastrup

dato

Motiveres du af at arbejde med fysisk sikring på tværs af en stor og kompleks koncern som Skatteministeriet? Er du struktureret og god til at håndtere mange forskellige typer af sikkerhedsopgaver? Så er du måske vores nye kollega i Administrations- og Servicestyrelsen i Høje Taastrup.

En central opgave i Administrations- og Servicestyrelsen er, at vi sørger for den fysiske sikring af Skatteministeriets medarbejdere, værdier og informationer. Vi har ansvaret for at etablere de rammer og politikker, som skal ligge til grund for, at vi kan understøtte de andre styrelser i koncernen med at etablere den nødvendige sikkerhed. Det kræver et tæt samarbejde med de andre styrelser, departementet i Skatteministeriet, andre myndigheder og eksterne leverandører.

Opgaver
Dine primære opgaver bliver monitorering af sikkerheden og udarbejdelse af sikkerhedsløsninger på en række af Skatteministeriets adresser fordelt over hele landet. Afhængig af dine kvalifikationer skal du arbejde med:

  • Designe tekniske sikkerhedsløsninger og projektstyre implementeringen
  • Gennemføre sikkerhedsinspektioner på koncernens adresser
  • Arbejde med risikovurderinger
  • Rådgivning og formidling af retningslinjer inden for fysisk sikkerhed, brand og beredskab
  • Understøtte øvrige opgaver inden for sikkerhed.
Kvalifikationer
Du kan have opnået din erfaring på mange måder og uddannelsen er ikke det afgørende. Det er dog vigtigt, at du har erfaring med tekniske sikkerhedsløsninger, så du kan læse tegninger af bygninger og forstår betydningerne.

Du kan også håndtere operativ drift i forhold til håndtering af fejl og problemer samt opklaring og analyse af hændelser og fejl fra AIA, ADK og TVO. Du er god til at tænke i processer, forstå kundernes behov og omsætte det til tekniske løsninger. Derudover er det vigtigt, at du er en god formidler, der forstår vigtigheden i en inddragende dialog med kunderne.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Er analytisk stærk og god til at overskue komplicerede processer
  • Har kendskab til forskellige tekniske sikringsløsninger (AIA, ADK og TVO)
  • Nysgerrig og tilegner dig ny viden inden for eget fagområde
  • Evt. erfaring med projektering.
Personlige egenskaber
Din arbejdsstil er grundig, og det er vigtigt for dig, at der er kvalitet i dit arbejde. Du er god til at få alle de små detaljer med, også selv om en deadline nogle gange er kort.

Du arbejder fint inden for de regler, der er i virksomheden. Du er diplomatisk i din omgang med andre mennesker og er god til at opbygge relationer. Du er god til at kommunikere og formår at oversætte tekniske termer, så det er nemt at forstå for modtageren.

Facility, Sikkerhed og Arbejdsmiljø – dit kontor
Du bliver en del at kontoret Facility, Sikkerhed og Arbejdsmiljø, som består af 30 engagerede medarbejdere. Vi løser en bred vifte af opgaver. Ud over arbejdet med sikkerhed og beredskab for Skatteministeriets over 12.000 medarbejdere løser vi også tværgående opgaver inden for arbejdsmiljø. Der skal forventes rejseaktivitet internt i Danmark.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” senest den 4. marts 2025 kl. 12.00. Spørgsmål besvares gerne af funktionsleder Henning Møller Christensen på telefon 72 37 15 07.

Vi forventer at holde 1. samtaler d. 6. og 7. marts samt 2. samtaler d. 14. og 17. marts.

Der kan evt. indgå en personprofilanalyse og en logiktest i rekrutteringsprocessen. Tiltrædelse pr. 1. maj 2025 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 04-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/51d29279-7d43-4462-8465-c9a84a84746d

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet