Sikringstekniker til komplekse sikringsløsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Trives du i arbejdet med avancerede, intelligente sikringsanlæg? Og ønsker du at blive en del af Danmarks førende sikringsvirksomheder, der har solidt håndværk, personlig udvikling og god kundeservice som kendetegn? Så er det måske dig, vi søger, til vores veletablerede Sikringsafdeling i København/Ballerup.

Som sikringstekniker hos Bagger Låse & Alarm A/S får du lov til at arbejde med servicering og/eller installation af de nyeste teknologier inden for alarmsystemer, adgangskontrol og videoovervågning, samt integrerede sikringsanlæg. Du får en række erfarne sikringsteknikere som kollegaer, som løfter i flok, og som altid står parat med sparring. Da jobbet bl.a. indebærer programmering, dimensionering, montering og rådgivning ude hos kunderne, får du rig mulighed for at udfolde dine tekniske kompetencer og interesser.

Dine faglige og personlige kvalifikationer vægter lige højt

Udover at du naturligvis har kendskab til installation- og serviceopgaver inden for sikringsanlæg som tekniker eller fra en lignende stilling, betyder det lige så meget, at du har en positiv og serviceminded tilgang til kunden og opgaven. Du arbejder selvstændigt og målrettet med at løse hver opgave på bedste vis og føre den til ende. Du har gode samarbejdsevner og sparrer ofte med dine kollegaer for at finde de bedste løsninger. Derudover forventer vi også, at:

· Du sætter en ære i at udvikle dig inden for AIA, ADK og gerne TVO

· Du har erfaring med SPC, ACT, Aperio og NOX, men det er ikke et krav

· Du har et gyldigt kørekort B, kan fremvise en straffeattest, og du kan sikkerhedsgodkendes til at arbejde hos Forsvaret, Politiet og domstolene

Bliv en del af Bagger Låse & Alarm A/S

Bagger Låse & Alarm A/S er en af Danmarks førende sikkerhedsvirksomheder inden for mekanisk, elektronisk og brandsikring til både erhvervs-, offentlige og private kunder.

Siden 1975 har Bagger Låse & Alarm hjulpet en meget bred vifte af virksomheder i forskellige brancher, samt offentlige instanser til bedre sikring. Dette har ført til, at virksomheden nu har otte afdelinger fordelt på hele Sjælland og over 90 tilfredse medarbejdere med et stort kendskab til markedets nyeste teknologier og moderne sikringsløsninger.

Er du den rette person til stillingen?

Såfremt stillingsopslaget har fanget din interesse, så send en motiveret ansøgning samt et CV til job@bagger-laase.dk. Samtaler afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder, Jacob Due, på tlf. 88 80 93 22.

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Bagger Låse & Alarm A/S, Tempovej, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Via e-mail: job@bagger-laase.dk

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5811014

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet