Skoleleder der vil være med til at forme Fremtidens skole – Ole Rømer-Skolen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Skoleleder der vil være med til at forme Fremtidens skole – Ole Rømer-Skolen

Her får du muligheden for at lede Ole Rømer-Skolen mod Fremtidens Skole og blive en del af et spændende udviklingsarbejde sammen med dygtige og engagerede mennesker.

Som skoleleder på Ole Rømer-Skolen står du i spidsen for et engageret personale, og du får stor indflydelse på den spændende skoleudvikling. Lærere og elever er allerede godt i gang med projektbaseret læring, som er en fælles udviklingsrejse på alle kommunens folkeskoler.

Vi tilbyder dig:

  • En stabil og veldrevet organisation
  • Et ledelsesteam, der tager følgeskab og sammen løser den fælles opgave
  • Et engageret og fagligt inspirerende lederfællesskab på tværs af kommunens skoler
  • En kommunal sammenhæng, hvor skoleudvikling og børns trivsel og udvikling er i højsædet

Ole Rømer-Skolen spænder over to matrikler, hvoraf den ene bor i det nybyggede Børne-Kulturhus, som skaber rammer for et helt særligt skoletilbud, da vi deler tag med en daginstitution samt kommunens Musikskole, Billedskole og Dramaskole. Det giver en hverdag med kreativt og tværfagligt samarbejde til gavn for eleverne. Børne- og Kulturhuset har netop vundet en pris for årets skolebyggeri. Begge matrikler har børn fra 0. – 6. årgang, og udskolingen samles på Gadehave matriklen. Gadehavematriklen rummer bl.a. et 1000 kvm. stort PLC, hvor der også bliver plads til at klasser kan arbejde med lange innovative projektforløb.

På begge matrikler er der spændende rammer for undervisning, og der er et stort engagement, der bl.a. mærkes i det store drive for at udvikle nye undervisningsformer, der løfter faglighed og trivsel sammen med øvrige aktører.

På Ole Rømer-Skolen mødes mange nationaliteter og elever, der har forskellige sprog med hjemmefra. Det afspejler kommunens mangfoldighed og giver et spændende grundlag for at arbejde med kultur og sprog, som er en helt essentiel del af selvforståelsen, venskaber, identitet og er grundlæggende for at kunne kommunikere og fortælle sin version af virkeligheden. Det kræver høje ledelsesmæssige ambitioner, høj faglighed, interesse for tværkulturelt arbejde, sproglige læringsmiljøer og forældresamarbejde.

På Ole Rømer-Skolen er vi sammen på en målrettet rejse, som skal løfte det faglige niveau for vores elever, så vi kan fastholde det allerede høje niveau af elever, der kommer videre i en ungdomsuddannelse. 

Som skoleleder er du bevidst om vigtigheden af at være synlig, og du prioriterer samarbejdet med personale, elever, forældre og lokalsamfundet højt. Du har det nødvendige fokus på målrettet styring, planlægning og skolens økonomi. Du sætter retning, og motiveres af at skabe resultater sammen med skolens personale.  

Vi søger dig, der kan genkende følgende

  • Du har drive for at skabe verdens bedste skole 
  • Du er optaget af projektbaseret læring og fremtidens skole
  • Du er oprigtigt nysgerrig på andres synspunkter
  • Du har fokus på udvikling af læringsmiljøer både inde og ude
  • Du er inddragende, forudsigelig og har et naturligt talent for at samarbejde
  • Du prioriterer at være synlig og tilgængelig  
  • Du er uddannet lærer, suppleret med en lederuddannelse og har erfaring med skoleledelse 

Ole Rømer-Skolen har ca. 570 elever og ca. 85 medarbejdere bestående af pædagogisk personale, SFO og administration. 

Ansøgningsfrist søndag den 8. oktober

1. samtale den 12. oktober og 2. samtale den 25. oktober 2023. 
Kandidater der går videre til anden samtale skal besvare et spørgeskema til en personlighedsprofil.

I forbindelse med ansættelse indhentes der reference fra nuværende ansættelse samt straffeattest og børneattest. 

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte centerchef for skole og PPR Lise Ammitzbøll La Cour på 2459 3032. 

Du kan læse mere om Ole Rømer-Skolen samt det fælles arbejde med at udvikle Fremtidens Skole i Høje-Taastrup Kommune 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Gadehavegårdsvej 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5914210

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet