Social- og sundhedsassistent: Vil du arbejde et sted, hvor det er godt at være, samt have tid til at arbejde med relationen og se helheden?

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Fordyb dig i den psykiatriske sygepleje, hvor du kommer hele vejen rundt om patienten og har fokus på både psykiske, somatiske, sociale og eksistentielle faktorer.

Vi søger en kollega til afsnit 14 på Psykiatrisk Center Ballerup og kan tilbyde et fagligt miljø, hvor:

  • vi er langt med implementeringen af kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi (KAT og DAT)
  • der er mulighed for at fordybe sig i den enkelte patients problematikker.
  • vi er fagligt kreative ift. at finde frem til, hvad der virker for den enkelte.
Hverdag og behandlingsfokus
Afsnit 14 er et åbent afsnit, med plads til 18 patienter med alle slags psykiatriske diagnoser.

Du bliver kontaktperson for et antal af patienterne, hvor du sammen med patient, pårørende og kolleger planlægger og koordinerer det individuelle pleje- og behandlingsforløb.

Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er integreret i vores daglige arbejde. Vi anvender dertil metoder fra Dialektisk adfærdsterapi (DAT) og bestræber os på at tilbyde et miljø, der fremmer patientens recovery-proces.

Behandlingstilgangen er helhedsorienteret, og vi er åbne overfor at prøve nye ting, for at finde frem til det der virker for den enkelte. Som en del af behandlingen tilbyder vi fx også:

  • Mindfulness og åndedrætsøvelser
  • Sansestimulation, fx isbade og andre hold-ud-færdigheder
  • Søvngruppen, ”Problemløsningsgruppe” og gruppen ’Spørgsmål til livet’, hvor er er plads til eksistentielle emner og ugentlig undervisning i KAT, Psykoedukation på Skolen for Recovery, som ligger tæt på.
  • Fysioterapeutiske tilbud målrettet psyke og krop
  • Ergoterapeutiske tilbud målrettet angst og sanseintegration
Afhængig af interesse og kvalifikationer bidrager du til vores forskellige grupper og tilbud.

Lidt om os
Vi er en engageret personalegruppe, som ledes af en synlig og erfaren ledelse, og som trives rigtig godt med hinanden. Der er tilknyttet fast overlæge og specialpsykolog.

Vi arbejder alle tæt sammen om patientarbejdet og vores fælles arbejdsmiljø. Vi er et afsnit, som hele tiden stræber efter at blive bedre – men når vi har travlt, er vi gode til at sænke barren og prioritere i fællesskab.

Vores faglige tilbud til dig som ny kollega på afsnit 14

  • Vi tilbyder undervisningsforløb, øvelse og opbygning af praksisnærekompetencer indenfor kognitiv- og dialektisk adfærdsterapi i hhv. miljøet, individuelt og i grupper.
  • Du får supervision og mulighed for god daglig sparring hos kolleger.
  • Der er en individuel tilrettelagt introduktionsperiode samt mentorordning i et år efter ansættelsen.
Forventninger til dig

  • Du er stærk i din kommunikation, både mundtligt og skriftligt og har erfaring med grundlæggende psykiatrisk sygepleje
  • Du ønsker at tage Region Hovedstadens Psykiatris kognitive uddannelse og arbejde målrettet med metoderne i praksis
  • Du tager selvstændigt ansvar for de opgaver, der skal løftes, bevarer overblikket i hektiske situationer
  • Du reflekterer over din praksis, så din faglighed hele tiden udvikler sig.
  • Du er god til at bruge og samarbejde med dine tværfaglige kolleger
Ansættelsesvilkår
Stillingen er i blandede vagter med weekendvagt hver anden eller tredje uge alt efter ønske og behov. Tiltrædelse efter aftale. Løn efter gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mo Lindum på 38 64 50 07 eller assisterende afsnitsleder Stine Kaufmann.

Ansøgning, CV, uddannelsespapirer og andre relevante dokumenter sendes via linket her på siden.

Sidste frist for ansøgning er den 6. august 2023.

Vil du vide mere om arbejdspladsen?
Afsnittet er beliggende på Psykiatrisk Center Ballerup, der som en del af Region Hovedstadens Psykiatri er et stort universitetshospital i vækst. Vi har en lang rækkeambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelser.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Psykiatrisk Center Ballerup, Maglevænget 2, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 06-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=342&ProjectId=250654&DepartmentId=14275&MediaId=4947&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877326

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet