Socialfaglig koordinator til vores Specialrådgivning i Familieafdelingen,

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger en socialfaglig koordinator til vores Specialrådgivning i Familieafdelingen, hvor vi har særligt fokus på børn med funktionsnedsættelser

Ønsker du et job med høj grad af indflydelse og medansvar, og hvor vi alle har fokus på implementeringen af barnets lov og mere inddragelse af barnet, rettigheder, mere fleksibelt sagsflow, så læs videre.

Lidt om os
Familieafdelingen består af 5 teams, der er distrikt inddelt i henholdsvis Midt, Vest, Øst, Anbringelsesteamet og Specialrådgivningen. Rådgiverne i disse grupper varetager undersøgelsessager, indsatser og barnetsplan mv. i sagerne, således at borgerne får en fast rådgiver fra deres sag starter i afdelingen. Vi har et akutteam, der håndterer alle akutte sager. I Familieafdelingen har vi også familieplejekonsulenter, skolekonsulent og fremskudte børn-ungerådgivere tilknyttet alle skoler og daginstitutioner. 
 
Vi vægter samarbejdet med byens skoler, daginstitutioner og andre samarbejdspartnere højt for at sikre indsatser hele vejen rundt om familien og så tæt på almenområdet som muligt. Vi arbejder ud fra den løsningsfokuserede tilgang og en tænkning om, at familierne er ekspert i eget liv og skal være medskaber af løsningerne i deres familie.

Vi benytter os af sagsstyringssystemet DUBU, og da vi har været pilotkommune, er vi godt i gang og har kvalificerede superbrugere. DUBU understøtter Integrated Children System (ICS), hvilket der arbejdes ud fra i Familieafdelingen.

Om arbejdspladsen                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                 Vi flyttede i februar 2023 ind i vores nye Rådhus, som har vundet arkitektur-kategorien i Berlingskes Byens Bedste. Arbejdspladsen er moderne indrettet og med en skøn tagterrasse og god kantine. Der er mulighed for at være en del af forskellige foreninger, som er aktive på arbejdspladsen. Vi vægter et godt socialt sammenhold og har ofte sociale arrangementer på og udenfor arbejdspladsen. 

Vi tilbyder:                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                         

  • Et arbejde med høj grad af indflydelse og ansvar 
  • En enestående mulighed for at være en del af, og bidrage til udviklingen af den forebyggende indsats i en kommune, der har sat forebyggelsesindsatsen højt på dagsordenen.
  • En spændende og udfordrende arbejdsplads, drevet af visioner og et højt ambitionsniveau.
  • Faglig sparring fra engagerede kolleger, ledere og samarbejdspartnere
  • Strategisk kompetenceudvikling
  • En arbejdsplads der vægter det kollegiale fællesskab, med fokus på den fælles opgaveløsning
  • Gode kollegaer og et godt kollegialt sammenhold.
     
  • Vi forestiller os, at du   
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler, gerne med en efter- eller videreuddannelse
  • Har flere års erfaring som myndighedssagsbehandler indenfor børneområdet gerne med erfaring fra børn med funktionsnedsættelser 
  • Er juridisk skarp på barnets lov, forvaltningsloven og retssikkerhedsloven
  • Kan yde faglig sparring og sikre faglig udvikling – dels i det daglige arbejde, men også i forbindelse med sagsgennemgange
  • Kan sikre en løsningsfokuseret tilgang til det faglige arbejde – herunder sikre, at netværksinddragelse er en integreret del af sagsbehandlingen  
  • Kan arbejde balanceret i det tværfaglige samarbejde med fokus på familiens samlede situation og udviklingsmuligheder
  • Er en stærk formidler både skriftligt og mundtligt og kan være med til omsætte metoder, lovgivning og strategier til praksis
  • Arbejder struktureret
  • Gerne har kendskab til DUBU
  • Kan holde hovedet koldt - også når det indimellem skal gå lidt stærkt

Socialfaglig koordinator til Specialrådgivningen                                                                                                                                                                                                                                                                                                                Stillingen som socialfaglig koordinator for Specialrådgivningen vil være fordelt på 32 timer som koordinator og de resterende 5 timer til almindeligt sagsarbejde. Du vil være et fagligt fyrtårn, der har stor indsigt i de handicapkompenserende ydelser og samtidigt kunne videreformidle komplicerede problemstillinger til både erfarne og uerfarne medarbejder med din anerkendende tilgang. 

Vi har ved implementeringen af barnets lov øget fokus på at inddrage børn med nedsat funktionsevne i egen sag. Vi benytter Feedback Informed Treatment (FIT) i myndighedssagsbehandlingen, med det formål at styrke samarbejdsalliancen med familierne, samt at blive bedre til at sikre effekten af de indsatser, som vi sætter i gang.

Dine opgaver vil blandt andet være at yde faglig og juridisk sparring til rådgiverne, have sagsgennemgange, afholde ledelsestilsyn på de handicapkompenserende ydelser og arbejde tæt med rådgiverne i særligt komplicerede handicap sager.
 
Du vil få et stort medansvar for den faglige retning i afdelingen, og du vil få en nøglefunktion i forhold til at sikre høj kvalitet i arbejdet - både socialfagligt og juridisk – og sammenhæng med de økonomiske rammer.

Har du lyst til at være en del af en Familieafdeling, som sætter den faglige barre højt, og vil du indgå i et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, hvor vi løfter og tager ansvar i fællesskab, så send os en ansøgning.

Yderligere oplysninger
Stillingerne er på 37 timer ugentligt og med start fra 1. maj 2024. Vi har fleksibel arbejdstid, omsorgsdage til børn, mulighed for hjemarbejdsdage og en høj grad af indflydelse på eget arbejde og hverdag. Du får et introduktionsprogram, der tager udgangspunkt i dine faglige kompetencer. 

I forbindelse med ansættelse indhentes der straffe- og børneattest, ligesom der efter aftale med dig bliver indhentet referencer.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 19. marts 2024, kl. 12.00.
I din ansøgning ønsker vi at du uddyber din motivation for at arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser.

Vi holder samtaler torsdag den 21. marts 2024.

Vil du vide mere om jobbet eller høre hvorfor det er godt at arbejde i Høje-Taastrup Kommunes Familieafdeling, så er du meget velkommen til at kontakte: 

- Leder af Specialrådgivningen & Anbringelsesteamet, Marcel Stelsberg på tlf. 2442 8163 eller på mail marcelst@htk.dk



 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009874

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet