Socialpædagog til aktivitets- og beskæftigelsesdagtilbud Solgården for voksne i Høje-Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at skabe en socialpædagogisk indsats i vores kreative værksted - med fokus på kollektive læringsforløb? Så søg job hos os.

Du er nysgerrig og eksperimenterende  
Vi søger dig, der har et drive for at anvende gruppeaktiviteter som platform for arbejdet med brugernes kompetencer og relationer. Du skal have fantasi, mod og ambitioner på brugernes vegne, og kan spotte potentialer og facilitere udviklingsmuligheder. Vi har en brugergruppe med stor diversitet. Du kan derfor se dig selv arbejde med mennesker, der har et større eller mindre behov for støtte, for at kunne deltage aktivt i dagligdagen og læringsforløb.

Et læringsforløb kan f.eks. tage udgangspunkt i, at brugerne formidler deres livshistorier ved at male, skrive, tegne eller gennem andre måder at udtrykke sig på. Vi er altid klar på at udvikle vores praksisser, så har du erfaring fra tidligere, eller nye ideer til hvordan vi kan være kreative med brugerne, vil vi gerne høre fra dig.

Du trives i et arbejdsmiljø, som på den ene side er præget af høj grad af struktur og forudsigelighed, og på den anden side er præget af uforudsigelighed og fleksibilitet, fordi vi skal møde brugernes umiddelbare behov.

Derudover hører vi gerne fra dig, som:

  • Har en relevant uddannelse, meget gerne med erfaring fra specialområdet
  • Kan se sig selv være i et kreativt værksted - men det er ikke en forudsætning med særlige kompetencer indenfor håndværk og design
  • Lægger vægt på at inddrage og sætte brugernes perspektiver i centrum
  • Kan se værdien i at sætte ord på egne handlinger og pædagogik, så vi kan få adgang til hinandens faglighed
  • Er tydelig i sin kommunikation både mundtligt, skriftligt og kropsligt
  • Har et udpræget positivt livssyn, er samarbejdsorienteret og trives med at tænke på tværs

Send os en ansøgning

Har du, hvad der skal til for at lykkes sammen med os, så send os en kortfattet ansøgning, hvor du skriver hvordan dine kompetencer og erfaringer konkret kan skabe værdi hos os – og i sidste ende hos brugerne. I ansøgningen behøver du derfor ikke opridse dine kompetencer, erhvervserfaring og hvad dit eventuelle nuværende job indebærer – det kan vi læse i dit CV. Vi vil derimod langt hellere læse dine refleksioner om hvordan dine kompetencer, erfaringer og faglige værdier kan komme i spil hos os. Vedlæg ligeledes dit CV med relevante erfaringer og uddannelser.

Solgården er et dagtilbud for voksne med særlige behov. Vores brugere har funktionsnedsættelser enten grundet handicap eller psykisk sårbarhed, som gør, at de har et højt støttebehov. Vi har omkring 100 brugere, der benytter sig af vores tilbud med et mål om at udvikle og styrke deres personlige, sociale og faglige kompetencer.

Du bliver en del af et team med 35 nye kolleger. Vi er alle efteruddannet i og bruger KRAP-metoderne som fælles fagligt ståsted. Udover KRAP anvender vi situeret læring, Meta Kognitiv metode, TEACCH og mindfulness. I år har haft vi særligt fokus på Marte Meo, ligesom vi er i gang med at styrke vores kompetencer indenfor visualisering via grafisk facilitering.

De fleste af dine kommende kolleger er uddannede socialpædagoger. Derudover er vi en administrativ koordinator, en gartner, en grafiker, en kok, en designer, en tekstilformidler, to fysioterapeuter og to ledere.

Lidt praktisk om din nye arbejdsplads. Solgården er en enhed i Social- og Arbejdsmarkedscentret (SAC) i Høje-Taastrup Kommune, der er beliggende på Solsortevej 9 C i Taastrup. Solgården tilbyder beskæftigelse, kompetenceudvikling samt aktivitetstilbud til omkring 100 mennesker med fysiske handicap, psykisk sårbarhed og/eller udviklingsforstyrrelser.

Social- og Arbejdsmarkedscenter (SAC) er et fagligt ambitiøst center, der arbejder med beskæftigelses- og socialrettede tilbud i samarbejde med virksomheder og borgere. Vi tror på, at alle kan og vil, og at mennesker udvikler sig gennem job eller aktivitet i fællesskaber med andre. Der er ca. 600 medarbejdere ansat i Social- og Arbejdsmarkedscentret og centret består af 6 områder, der både dækker myndighed og udfører funktioner med fokus på beskæftigelse og social støtte.

Ansøgningsfrist den 7. april 2024
Første samtale 15. eller 17. april. Anden samtale 22. april.

Motiveret ansøgning, CV, uddannelsespapirer og evt. andre relevante dokumenter skal sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.

Yderligere oplysninger
Jobbet er på 37 timer om ugen. Tiltrædelse er den 1. juni 2024 med mulighed for tidligere opstart.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser.

Har du spørgsmål til jobbet eller dagligdagen på Solgården, er du velkommen til at komme på besøg eller kontakte os over telefonen. Kontaktpersoner er Teamleder Troels Kure på 40 15 41 94 eller dine kommende kolleger Sandra, Anna Sofie eller Thomasz på 21 56 08 72.

Du kan også læse mere os Solgården på vores hjemmeside.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Solsortevej 9, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6016991

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet