BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Din vigtigste opgave er, sammen med dine kollegaer, at sikre, at vi har fantastiske rammer og yder en høj service, så vores borgere får de bedste kultur- og fritidsoplevelser. Hvis det lyder som noget for dig, så læs endelig videre.
Arbejdsopgaver der sikrer, at oplevelserne bliver til
Du bliver en del af vores serviceteam, hvor vi primært servicerer brugerne i Kulturhusene og Taastrup Teater og Musikhus, men også giver en hånd med på bibliotekerne, til udendørs arrangementer og meget mere.
Sammen med dine dygtige og engagerede kollegaer, vil dine primære opgaver bl.a. være opstilling/nedtagning og klargøring af lokaler i vores tre kulturhuse, der er fordelt i Taastrup og i Hedehusene. Teamet har også ansvaret for husenes AV-teknikudstyr, ejendomsdrift og lettere rengøring. Derudover kræver jobbet en del fysisk arbejde og kørsel.
Vi ser gerne, at du:
- Er ansvarsfuld, stabil, kan arbejde selvstændigt og er ærekær om dit arbejde
- Møder andre mennesker med et smil og er god til at tage kontakt
- Kan løse mindre AV-opgaver. Det er dog ikke et krav, at man er superbruger i AV- udstyr
- Kan sikre effektiv opstilling/nedtagning til arrangementer
- Kan indgå i stærkt samarbejde og samtidig evner at arbejde selvstændigt
- Sætter en ære i at levere god service
- Har B-kørekort
Vi løfter i flok, hvor alle byder ind med deres forskellige kompetencer
I teamet har vi forskellige baggrunde, men vores imødekommende og høje faglige tilgang til opgaveløsninger er den samme. Når du går på arbejde, er du en holdspiller. Du skal brænde for at arbejde i et dynamisk team, og din personlige indsats skal gøre en forskel for såvel gæster som kollegaer. Du skal have overblik og kunne håndtere travlhed og sammen med dit team, spiller du en central rolle, der gør vores arbejdsplads til et helt særligt sted at være.
Bliv en del af en spændende kulturinstitution
Vi bevæger os i syv huse, hvor der tilsammen er mere end 50 lokaler. Husene råder over møde- og undervisningslokaler, scener, projektrum, IT-områder, studiepladser, børnebiblioteker, udstillingsfaciliteter, øvelokaler og værksteder. Vi er en kulturinstitution, der fremmer oplysning, uddannelse og kulturelle aktiviteter. Vi danner rammen for Høje-Taastrups kulturelle oplevelser, selvudfoldelse, møde- og forsamlingsvirksomhed samt socialt samvær på tværs.
Vi er i rivende udvikling og har gennem de sidste par år haft kraftig vækst. I dag betjener vi ca. 500.000 glade mennesker hvert år. Vi er i alt 55 ansatte i Kulturhusene, Taastrup Teater & Musikhus og Bibliotekerne.
Praktiske oplysninger
Jobbet er 37 timer om ugen og med tiltrædelse 15. august 2024 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer. I forbindelse med ansættelse indhentes der referencer fra tidligere ansættelser.
Ansøgningsfristen er torsdag den 20. juni 2024
Vi afholder samtaler tirsdag den 25. juni.
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Morten Lund på tlf. 21 84 45 38 eller Biblioteks- og Kulturhuschef Mia Keinicke på tlf. 23 37 06 53.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Poppel Alle 12, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6056066