Forestil dig, at du balancerer systemændringer, sikkerhed og jernbanestandarder i samarbejde med specialister og leverandører.
Kom og bidrag til fremtidens digitale løsninger for DSB’s kritiske infrastruktursystemer!
Vi søger en Solution Architect til en ny afdeling, der skal være med til at sikre driften af IT-signalsystemerne for S-banen.
Du får en central rolle i at gøre organisationen klar til 2027, når ansvaret for signalsystemets drift overgår fra Banedanmark til DSB.
Det er en særlig mulighed for at arbejde med komplekse tekniske løsninger og jernbanesikkerhed i en afgørende fase af Fremtidens S-bane.
Vil du med ombord? IT Signalling er en nyopstartet afdeling i DSB. Vi har ansvaret for driften af signalsystemet på S-banen og de omkringliggende systemer. Vores arbejdsfelt er en spændende kombination af jernbanesikkerhed, IT-drift og IT-sikkerhed.
Vi fokuserer på at etablere en solid enhed, som kan sikre optimal drift og implementere nødvendige ændringer i samarbejde med Fremtidens S-bane og den øvrige organisation. Læs mere her: S-tog i fremtiden | Fuldt automatisk og førerløs | DSB.
I 2027 forventer vi, at afdelingen består af 10-12 medarbejdere. Vi holder til på Telegade 2 i Høje Taastrup, og her vil du blive en del af et team, der arbejder metodisk og målrettet på at sikre fremtidens togdrift.
”Dette bliver en spændende og vigtig opgave at løfte sammen med de andre dygtige specialister – både inden og udenfor afdelingen.
Du er med til at sikre en effektiv fremtidig S-bane.”
Fortæller Christian, som er leder af afdelingen.
Hvad skal du lave? Som Solution Architect vil du arbejde med tekniske afklaringer på systemdrift og de ændringer, der løbende skal implementeres.
Du arbejder tæt sammen med de afdelinger, der melder behov og ændringer ind, samt med interne specialister og eksterne leverandører, så løsningerne opfylder kravene.
Du tager ansvar for det tekniske indhold i samarbejde med dine interessenter. Du bidrager til struktur og fremdrift i opgaver om arkitektur, interfaces, risk management, jernbanesikkerhed og IT-sikkerhed.
En typisk arbejdsdag kender vi ikke endnu, men din dag starter måske med et møde, hvor du og teamet afklarer tekniske spørgsmål med en ekstern leverandør. Her diskuterer I, hvordan en planlagt ændring kan påvirke de eksisterende systemer.
Efterfølgende bruger du tid på at vurdere arkitektur og interfaces for en ny funktion, der skal understøttes. Det kan inkludere dokumentation og risikovurdering i samarbejde med specialister inden for jernbane-og IT-sikkerhed.
Efter frokost deltager du i en workshop med interne og eksterne parter, hvor I gennemgår en ændringsanmodning og sørger for, at alle tekniske krav og risici bliver håndteret.
Inden dagen slutter, følger du op på projektleverancer og koordinerer med dine samarbejdspartnere for at sikre, at tidsplaner og mål er på rette spor.
Hvem leder vi efter? Du bliver motiveret af at dykke ned i tekniske problemstillinger, hvor samspillet mellem komplekse systemer og regler spiller en central rolle.
Du er teknisk dygtig og har en undersøgende og metodisk tilgang til dit arbejde.
Du har en interessere i IT-sikkerhed og kan bidrage til implementering og løbende opfølgning på sikkerhedsforanstaltninger.
Vi forestiller os, at du har
- Arbejdet med signalsystemer eller jernbane
- Erfaring med IT-sikkerhed og kendskab til ISO27001
- Erhvervsfaring som Solution Architect
- En relevant teknisk uddannelse som ingeniør, inden for IT eller tilsvarende erfaring
Du taler og skriver dansk og engelsk på professionelt niveau.
Hvad tilbyder DSB?
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er d. 20. oktober 2025.
Vi gennemfører samtaler løbende, så vi opfordrer dig til hurtigst muligt at uploade ansøgning (evt. som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer.
Spørgsmål? Ring til Christian Walsted Sweeney på tlf. 2468 3172 – dog ikke 14. til 17. oktober.
Rekrutteringsprocessen
Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, den sidste med adfærdstest, logisk test og muligvis case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-Hybrid
#LI-BS1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/9fddacea-3ea5-4e84-a839-4461f4b2e98c