Sosu assistent til dagvagt på rehabiliteringsafdelinger - Vær med til at gøre en forskel!

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Sosu assistent til dagvagt på rehabiliteringsafdelingerne på Torstorp pleje og rehab. center.

Vores kollega skal læse til sygeplejerske, og derfor er vi på udkig efter en ny kollega.

Vi søger en ny kollega, social og sundhedsassistent, til vores dagvagtsteam på vores rehabiliterings afdelinger. Vi har 2 afdelinger hvor vi modtager borgere til et midlertidigt ophold, det kan være et vurderingsophold, et aflastningsophold eller et rehabiliteringsophold.

I alt har vi 16 pladser, fordelt på 2 afdelinger. Det er borgere med meget forskellige udfordringer der kommer hos os, og derfor er det vigtigt at vores kommende kollega, har en bred faglig viden, og har et ønske om at lære det de ikke ved.

Vi har et rehabiliterende mindset, uanset om det er dag, aften eller nat, og derfor betyder det noget for os, at du er bekendt med rehabilitering.

Vores borgere ankommer både i dag og aftentimer, og der ligger en stor opgave i at modtage vores borgere og deres pårørende, så de alle føler sig set og hørt. Der er ligeledes en stor opgave i at dokumenterer vores observationer, og følge op på de planer der ligges for den enkelte, så derfor er det et krav at du har kendskab til fællessprog 3, og en klar fordel hvis du kender til omsorgssystemet Cura.

Vi arbejder tæt tværfagligt, og har ansat ergoterapeuter, fysioterapeuter, sosu assistenter, sosu hjælpere og sygeplejersker. Derudover samarbejder vi med diætister, udviklingssygeplejerske, visitatorer, læger, sagsbehandlere og mange flere.

Opgaverne er mange artet, det spænder lige fra at hjælpe borgeren med ADL opgaver til at tage på hjemmebesøg, en akut hovedrengøring for at hjælpe vores rengøringsdame, eller til at planlægge at borgeren skal hjem i egen bolig, ældrebolig eller plejehjem.

Vi samarbejder og hjælper hinanden, uanset faggruppe, og det ser vi som en styrke.

Så hvis du har et godt overblik og ikke er bange for at kaste dig ud i forskellige opgaver, ikke er bange for at give en hånd med der hvor behovet er, så kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling.

Vi afholder teams møder, triageringsmøder og visitationsmøder, og vi vil gerne fortsætte med at udvikle os, og arbejder derfor med struktur og gode arbejdsgange.

Vi har en god arbejdsplads, hvor personalet er gode til at tænke på hinanden og hjælpe hinanden, og har du lyst til at være med om bord, så vil vi gerne møde dig.

Stillingen er på 37 timer ugentligt, men ønsker du et andet timetal, er vi åbne for det. Derudover er der weekend vagt hver 2-3 weekend, alt afhængig af, hvad der passer bedst ind i dit privatliv.

Ansøgningsfrist: 19.8.24

Opstart er 1.9.24 eller hvad vi sammen finder ud af.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig Mette Saxbro, på tlf: 21642649.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Morelhaven, 122, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6093426

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet