BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
”HEJ! Jeg hedder Ditte og er pædagogisk leder i Bakketoppen. Som leder tror jeg på, at vi lykkes sammen, når vi kan se eget bidrag, forstår vores funktion og føler os som en del af noget særligt. Jeg lægger stor vægt på, at vi sammen skaber et hus, hvor det er rart at være både for børn, voksne og forældre. Jeg giver plads til, at du sammen med dine kolleger kan afprøve nye ideer og lære af erfaringerne.”
Så har du lyst til at have mig som leder, og vil du være en del af et ambitiøst børnehus, så har vi brug for dig til vores ny opstartet inklusionsgruppe i vores børnehave. Projektet omhandler en mindre gruppe børn med særlige behov, der skal inkluderes. Du skal være en del af en almen stue, men har en særlig opgave i at bruge og koble din specialpædagogiske kompetencer ind i den almene praksis. Det skal du gøre ved at supplere almenpædagogikken med specialpædagogiske tiltag ift. børnegruppen sammen med dine kollegaer.
Hos os vægter vi arbejdsmiljøet højt, vi hjælper hinanden og øver os sammen. Du bliver en del af en personalegruppe, der går på arbejde for at levere både professionelt og fagligt. Hver dag gør vi en indsats for at skabe en positiv forskel for børn gennem leg, læring og fællesskaber. Vi tænker nyt og er sideløbende i gang med et projekt, hvor vores tværprofessionelle samarbejdspartnere fra PPR og pædagogisk udviklingsteam er en del af praksis.
Nærvær, relationer og faglig refleksion
I Bakketoppen lykkes vi med at skabe de nære tryghedsskabende relationer. Vi har fokus på, at alle har kompetencer. Vi møder barnet i zonen for nærmeste udvikling. Det kræver, at du evner at læse barnets individuelle initiativ, justerer dig og reflekterer over din pædagogiske praksis i samarbejdet med dygtige kollegaer og eksterne samarbejdspartnere.
Forældrene i Bakketoppen er en vigtig og ligeværdig samarbejdspart, og det er vigtigt, at du går til forældresamarbejdet med ydmyghed, nysgerrighed og ser mulighederne i det konkrete forældresamarbejde.
Bakketoppen er en arbejdsplads med ambitioner
Du bliver en del af et hus, der gør en forskel! Du får dygtige kolleger, som brænder for deres arbejde, for børnene og for de små og store fremskridt. Bakketoppen ligger på kanten af et tidligere socialt udsat boligområde, og nogle af vores børn har brug for det lille ekstra, som ligger i den nære relation. Vores ambition er, at børn fra Bakketoppen ved hvem de er, og hvad de kan, når de forlader os.
Bakketoppen ligger i gåafstand fra stationen, og der er kun 15 min med offentlig transport fra København eller Roskilde.
I Høje-Taastrup er dagtilbud prioriteret højt, og der er viljen til at skabe de bedste forudsætninger for børns trivsel og udvikling i en fælles rejse, som du kan læse mere om her. Du kan også læse om jobbeskrivelsen pædagoger på dagtilbudsområdet Høje-Taastrup Kommune.
Hvem er du?
Du er uddannet specialpædagog med lyst til at udvikle dig i jobbet. Du tager initiativ i det daglige pædagogiske arbejde ift. både det enkelte barn og børnegruppen. Du har viden om og erfaring med forskellige specialpædagogiske metoder, som kan skabe trygge læringsrammer samt er meningsgivende for børnene.
Du har erfaring med at arbejde med den fysiske struktur for børn, som har svært ved at bearbejde / filtrere sanseindtryk. Du besidder evnen til at etablere et godt samspil med børn, som har brug for særlig støtte til at indgå i positive relationer samt har erfaring med tilgangen Low Arousal, og arbejder ud fra princippet ”at børn gør det godt, hvis de kan”
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- Omsætter din indgående viden om børns udvikling til pædagogisk praksis i samarbejde med dine kollegaer
- Arbejder med børns socio-emotionelle udvikling
- Har de pædagogfaglige mål for øje i din daglige kontakt og samvær
- Brænder for at gøre en forskel for ALLE børn
- Aktivt understøtter børnenes sproglige udvikling – du er optaget af sprogets nuancer og sætter ord på handlinger og følelser
Vi tager godt imod dig
Du bliver klædt på til at arbejde med metoder og værktøjer både på løbende møder og på læringsdage i kommunens netværk for nye pædagoger – se en video her. I institutionen får du løbende sparring og mulighed for supervision både i huset og fra Pædagogisk udviklingsteam.
Ansøgningsfrist er mandag den 8. januar 2024
Vi afholder samtaler i løbet af uge 2.
Send din motivation, CV og uddannelsesbevis via kommunens e-rekrutteringssystem.
Skip den lange ansøgning og skriv i stedet 15-20 linjer om din motivation for at søge jobbet og læg et CV ved med det relevante for jobbet.
Praktiske oplysninger
Ansættelse er pr. 1. marts 2024 med mulighed for tidligere start.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhentes der børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser.
Hvis du er blevet nysgerrig og vil vide mere kan du kontakte pædagogisk leder i Bakketoppen Ditte Brønlund 22 87 41 63. Jeg håber, du giver mig et ring, så jeg kan fortælle dig mere om jobbet og Bakketoppen! Du kan også læse mere på Bakketoppens hjemmeside.
Vi ser frem til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Gadehavegårdsvej 5, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963093