Speditør til Forsvarets Supply Chain Division i Skrydstrup.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du kvalitetsbevidst i din opgaveløsning, og har du interesse for ”ruter og rater” samt motiveres af at have kontrollen af disse? Har du have arbejdet med transport, toldangivelser i toldsystemet, udfærdigelse af told- og transportdokumenter i forbindelse med fortoldning ved import og udførelsesangivelser ved eksport.

Så er det lige netop dig, vi har brug for til Speditionskontoret i Skrydstrup!


Om os


Supply Chain Divisionen er en moderne logistik virksomhed, som støtter forsvarets soldater og øvrige medarbejdere med forsyninger. Vi har fokus på betjening og støtte til Forsvaret med særlig vægt på kundeorientering og service. Divisionen vægter i det fremadrettede arbejde at få alle forretningsgange optimeret og på at udvide planlægningshorisonten. Hoveddepotet er placeret i Skrydstrup, hvor vi råder over et lager på over 20.000 kvadratmeter og har mere end 70.000 varer og bestyrer over 350.000 materialer.

Som vores nye speditør får du en stilling i en moderne virksomhed, hvor vi tilgodeser den enkeltes potentiale. Vi er en spændende og velfungerende arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor der er mulighed for løbende kompetenceudvikling.

Danmarks engagement i internationale operationer gør, at vi har en travl hverdag, men vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, der er præget af en fri og uformel omgangstone.

Om stillingen


Dine primære arbejdsopgaver omfatter:

• Udarbejdelse af told dokumenter i Toldsystemet
• Behandling af transportdokumenter i fm. import og eksport
• Udfærdigelse af forsendelsesdokumentation og proforma invoices med bl.a. farlige godsforsendelser inden for IATA/IMDG/ADR
• Booking af indenrigstransporter/ udenrigs transporter og daglig kommunikation med samarbejdspartnere
• Udførelse af transport, shipping- og speditørfunktioner i fm. forsendelse udført af ind- og udenlandske transportfirmaer

Om dig


Som vores nye medarbejder forestiller vi os, at du er uddannet speditør/klarer samt har indgående kendskab til speditionsområdet. Derudover ser vi gerne, at du besidder gode sprogkundskaber i både engelsk samt tysk.

Du har teknisk flair, og det vil være en fordel, hvis du er erfaren bruger af MS Officepakken, SAP/R3 og øvrige speditionsrelaterede programmer som nævnt ovenfor.

Som person er du en vellidt samarbejdspartner, der tænker helhedsorienteret. Det er vigtigt, at du er handlekraftig og formår at omsætte dine handlinger til resultater. Da vi til tider kan have rigtig travlt, er det ligeledes essentielt for stillingen, at du kan bevare overblikket i pressede situationer og at du trives med at have mange bolde i luften.

Ansættelsesvilkår


Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den til enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer – Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten).
Afhængig af dine kvalifikationer er der mulighed for at forhandle tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til jobbet tilknyttet en attraktiv fuld arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Som ansat under Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne gennem hele dit ansættelsesforhold.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Speditionssektionen Louise Sandvej Juulsen på telefon 29613127.

Har du spørgsmål til ansættelsesprocessen samt løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Forsvarsministeriets Personalestyrelses HR-konsulent, Agrin Safari på telefon 72819133.

Lyder denne stilling som noget for dig?
Så send os din ansøgning, CV samt relevante dokumenter allerede i dag. Du søger stillingen via nedenstående link.
Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning allerede i dag

Ansøgningsfristen er den 21. juni 2023.
Tiltrædelse er den 1. august 2023 eller snarest derefter.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet, og vi administrerer op mod 10 milliarder kroner årligt af det samlede forsvarsbudget. Vi har ansvaret for det samlede forsvar og beredskabs materiel- og IT-systemer, så det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer alt materiel og IT lige fra kampvogne, krigsskibe og kampfly til computere, kabler og knapper.
Vi er ca. 2.500 civile og militære medarbejdere fordelt over hele Danmark, og vores hovedkvarter ligger i Ballerup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Lautrupbjerg 1-5, 2750 Ballerup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 21-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=183749&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849497

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet