Studentermedhjælp til ekstern kommunikation og marke-ting

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du lyst til at prøve kræfter med kommunikation og marketing i en politisk organisation? Og vil du bidrage til virksomheders innovation og vækst ved at synliggøre værdien af patenter, varemærke- og designrettigheder? Så kan det være dig, vi mangler på holdet.

Patent- og Varemærkestyrelsen arbejder for at sikre, at Danmarks innovative hjerner har rettighederne til deres egne idéer. Vi søger en studentermedhjælper med en skarp pen og digitale kompetencer, der skal hjælpe med den daglige drift i Kommunikation og Marketing.

Om jobbet Du bliver en del af Kommunikation & Marketing med 11 engagerede medarbejdere med høj faglighed, stærke ambitioner og en uformel omgangstone. Du får mulighed for at arbejde med mange forskelligartede opgaver, herunder at:

  • producere, redigere og lægge nyt indhold på hjemmesider og sociale medier
  • bidrage til research og dataopgaver
  • bistå ved planlægning og afholdelse af events, kurser og konferencer
  • løse diverse ad hoc opgaver.
Om dig Vi forestiller os, at du er godt i gang med (mindst) andet år på en videregående uddannelse inden for kommunikation, marketing eller lignende. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan skrive og redigere tekster, så de er vedkommende og engagerende for vores målgrupper på hjemmeside og sociale medier
  • skriver fejlfrit og har styr på grammatik og tegnsætning
  • er imødekommende, serviceminded og har en positiv indstilling til nye udfordringer
  • tager ansvar for dine opgaver, er struktureret, grundig og fagligt dygtig
  • trives i et dynamisk og samarbejdende miljø, hvor tingene til tider går stærkt
  • er god til skriftlig engelsk.
Om os Patent- og Varemærkestyrelsen er en dynamisk, moderne og markedsorienteret del af Erhvervsministeriet. Vi bidrager til regeringens erhvervs- og vækstpolitik ved at hjælpe virksomheder med at gøre deres ideer til aktiver. Vi arbejder for at sikre, at danske virksomheder har rettighederne til deres egne idéer, så vi skaber de bedst mulige forudsætninger for vækst og udvikling – både i og udenfor Danmarks grænser.

Kommunikation & Marketing arbejder i åbne kontorer og har en stor berøringsflade med resten af styrelsen, departementet og mange eksterne samarbejdspartnere.

Styrelsen er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast - dit arbejdssted bliver i Taastrup.

I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, gratis parkering, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.

Information og ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest den 29. april 2024 kl. 12.00. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.

Vi forventer at holde samtaler i uge 18.

Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen med mulighed for at indgå særlige aftaler i forbindelse med eksaminer. Ansættelsen sker som student i henhold til gældende overenskomst mellem HK Stat og Finansministeriet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte enten sektionschef Barbara Suhr-Jessen (tlf. 61687710 eller e-mail til bej@dkpto.dk) eller chefkonsulent Christina Aagaard-Jensen (tlf. 51906961 eller e-mail til caj@dkpto.dk).

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 29-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6027413

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet