BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er der en detektiv gemt i dig, og vil du bidrage til at løse en vigtig samfundsopgave med stor politisk bevågenhed? Vil du kickstarte din karriere ved at stifte bekendtskab med bekæmpelse af hvidvask og blive en del af en enhed, der har til formål at håndtere lækager og skattelyopgaver? Så er du måske den studentermedhjælper, vi søger!
Bliv en del af Særlig Kontrol i Skattestyrelsen
Fagområdet Særlig Kontrol bekæmper organiseret, systematisk og kompleks skatteøkonomisk kriminalitet og arbejder konkret med en bred vifte af svigstyper, herunder moms- og kædesvig, rocker- og banderelateret skatteøkonomisk kriminalitet og hvidvask.
Vores enhed Kontrol – Lækager og Skattely er en del af Center for Hvidvask, som p.t. tæller ca. 180 medarbejdere fordelt på ni enheder. Centeret ledes en af underdirektør og er ét af i alt tre centre i fagområdet Særlig Kontrol. I vores center har vi det overordnede ansvar for Skattestyrelsens bekæmpelse af hvidvask. Vores arbejde sker i tæt samarbejde med resten af Særlig Kontrol og andre myndigheder på hvidvaskområdet. Vi følger hele tiden med i de seneste trends og tendenser på hvidvaskområdet, hvilket også medfører en naturlig løbende ændring af den type opgaver, vi løser.
I vores enhed har vi til opgave at håndtere lækager, som fx Panama Papers, Paradise Papers m.fl. og skattelyopgaver. Vores formål er at finde fysiske – og juridiske personer, der opererer på tværs af landegrænser og bevidst forsøger at undgå dansk beskatning bl.a. gennem aktiv brug af skattely. Vores enhed består af 20 fagligt stærke og erfarne medarbejdere, der alle bidrager til at afdække og bekæmpe hvidvask.
Dine arbejdsopgaver
Som vores nye studentermedhjælper får du en bred vifte af arbejdsopgaver. Du vil bistå dine kollegaer med sagsbehandlingen og selv varetage forskellige opgaver. Dine opgaver bliver tilpasset dit faglige niveau, og du vil blive omgivet af dygtige kolleger til at oplære og støtte dig.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
- Aktindsigtssager
- Oversendelse af straffesager til Center for Straffesager i Skattestyrelsen
- Visitering, skrive materialeindkaldelser, gennemgå materiale eller andre dele af sagsbehandlingen
- Gennemgang af modtaget materiale
- Diverse ad-hoc opgaver.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse som fx professionsbachelor i skat, HA(jur.), cand.merc.aud., cand.merc.jur., cand.jur. eller lignende. Du har en stærk faglighed og en positiv tilgang til nye opgaver og udfordringer.
Derudover lægger vi vægt på, at du:
- er åben, nysgerrig og proaktiv som person
- er pligtopfyldende, ansvarsbevidst og omhyggelig i din tilgang til opgaver
- kan lide at lære og udvikle din faglig viden
- trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre.
Du kan se frem til at blive en del af et stærkt og erfarent team, hvor vi hjælper hinanden via en åben dialog og faglig sparring. Vi har et godt sammenhold både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter godt humør og sociale aktiviteter.
Vi tilbyder:
- et arbejde, hvor du gør en stor forskel for det danske velfærdssamfund
- en spændende og afvekslende arbejdsdag
- introduktion til Skattestyrelsens systemer og arbejdsopgaverne med udgangspunkt i individuelle behov gennem et prioriteret introduktions- og oplæringsforløb
- kollegaer, der ser frem til at modtage en ny kollega og er klar til at lære fra sig.
Send din ansøgning med CV og yderligere relevant materiale via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 2. juni 2024.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anine Handryziak på telefon 72 37 17 98.
Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 11. juni 2024.
Din gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil være 15 timer. Arbejdstiden er fleksibel inden for normal kontortid, og der vil være mulighed for at tage individuelle hensyn ved eksamen.
Tiltrædelse 1. august 2024 eller efter aftale.
Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten.
Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Allé 1, 2630 Taastrup.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048671