BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du en passioneret it-professionel med erfaring inden for drift, netværk og overvågning af komplekse systemer? Har du en stærk teknisk baggrund, og ønsker du at bidrage til kontinuerlig modernisering af et hybridt it-landskab, der spiller en vigtig rolle inden for håndtering af IPR i Danmark? Så er det dig, vi leder efter til Patent- og Varemærkestyrelsens enhed for digital forretningsudvikling.
Om jobbet I digital forretningsudvikling har vi mange spændende opgaver, hvor vi bliver udfordret fagligt, og hvor vi samtidig udfordrer os selv og vores forretning på, hvor den digitale udvikling bevæger sig hen. Vi har travlt, og derfor søger vi en Technical Lead med infrastrukturerfaring, som kan indgå i teamet.
Både i enheden og i den samlede organisation er der højt til loftet. Du kan derfor i høj grad selv være med til at præge dine opgaver, og du vil være ansvarlig for retningslinjerne for, hvordan vi professionaliserer og optimerer vores driftsprocesser inden for de respektive rammer. Desuden vil du indgå i et tæt samarbejde med vores erfarne team af specialister samt styrelsens Product Owners, der er lokaliseret i forretningen.
Dine primære opgaver vil være, at:
- Videreudvikle og modernisere vores infrastruktur og it-services med fokus på en optimeret, skalerbar og sikker drift i forbindelse med outsourcing af datacenter til cloud og 3. part
- Være ansvarlig for at implementere, optimere og sikre drifts- og DevOps-processer samt efterlevelsen heraf
- Idriftsætte, drifte og overvåge nye og eksisterende løsninger, samt sikre at systemer og processer overholder de relevante sikkerhedsstandarder og compliancekrav
- Samarbejde med interne og eksterne interessenter for at forstå behov, rådgive og levere effektive løsninger baseret på best practice
- Holde dig opdateret med nye relevante tendenser inden for it, og naturligt dele din viden og erfaringer med dine kolleger
- Agere faglig leder for teamet
Om dig Du har allerede erfaring fra en driftsrolle samt erfaring med faglig ledelse af et team, og derudover brænder du for stabil, professionel og intelligent drift i forskellige opsætninger.
Du er proaktiv, nysgerrig og kan både lide at lære og at lære fra dig samt udfordre “status quo” med relevante løsninger. Du ser tæt samarbejde, hvor vi supplerer hinanden ved at trække på hinandens styrker og kompetencer, som måden at lykkes på. Du kan og vil løfte hele paletten af opgaver hen over analysen, implementeringen og driften, da du kan lide at arbejde med de relevante kompetencer.
Du er som person lidt af en blæksprutte, og gennem din karriere har du haft mange kasketter på. Vi forestiller os derfor, at du vil passe rigtig godt ind hos os, hvis du kan nikke genkendende til følgende:
Faglige kompetencer:
- Dybdegående forståelse og erfaring med cloudteknologi og -platforme og traditionel datacenterinfrastruktur, samt erfaring med Microsoft Azure, VMWare, Windows og Linux
- Kendskab til DevOps-værktøjer og -principper
- Erfaring med driftsprocesser og praksis, herunder change management og configuration management, samt erfaring med implementering og forbedring af DevOps-processer og -værktøjer for at øge effektiviteten og pålideligheden af driftsoperationen
- Kendskab til bedste praksis inden for sikkerhed på tværs af både cloud og lokale infrastrukturer
- Erfaring med leverandørstyring og infrastrukturprojekter, herunder erfaring med outsourcing af it-services
- Erfaring med faglige ledelse af et team
Det forventes desuden, at du har flere års erfaring med at varetage opgaver inden for driftsområdet, specielt med ovenstående ansvarsområder.
I forhold til dine personlige kompetencer lægger vi vægt på, at:
- Du er god til at motivere og lytte til dit team
- Du kan kommunikere på både strategisk og operationelt niveau
- Du er pragmatisk og analytisk i dine løsninger og arbejder ud fra en systematisk og struktureret tilgang til dit arbejde
- Du er forretningsorienteret og har gode samarbejds- og kommunikationsevner, både i skrift og tale, samt forstår at finde balancen mellem perfektion og deadlines
Du bliver en del af vores digitaliseringsafdeling med 30 engagerede medarbejdere fordelt på en udviklings- og datasektion, en projektstyringssektion og en driftssektion. Denne stilling er placeret i vores driftsstyringssektion. Du bliver dermed en del af en enhed med dygtige og hjælpsomme kollegaer, hvor vi har en fin balance mellem humor, personligt engagement og høj faglighed. Vi arbejder i et moderne hus med åbne kontorer, og vi er lokaliseret i henholdsvis Taastrup og Ikast.
Stillingen er placeret på vores kontor i Taastrup, dog kan der forventes rejseaktivitet mellem lokationerne.
I Patent- og Varemærkestyrelsen værner vi om hinandens trivsel og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Vi har bl.a. en personaleforening, som står for forskellige sociale arrangementer, en massageordning, træningsfaciliteter, gratis parkering, kantineordning samt mulighed for hjemmearbejde – omfanget heraf er dog afhængigt af arbejdsopgaverne og sker efter aftale med nærmeste personaleleder.
Stillingen er på fuld tid med betalt frokostpause og fleksibel arbejdstid. Arbejdssproget er dansk.
Information og ansøgning Lyder jobbet som noget for dig, så søg stillingen via knappen "søg stilling" til højre eller via vores hjemmeside www.dkpto.dk/job senest tirsdag den 21. maj 2024 kl. 12:00. Læg venligst CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag ind i systemet sammen med din ansøgning.
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. juli 2024 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant overenskomst i staten. Du får samtidig en god pensionsordning.
Det er en betingelse for ansættelse, at du kan fremvise straffeattest, og du skal desuden kunne sikkerhedsgodkendes.
Samtalerne vil blive holdt løbende, og der vil blive anvendt test i rekrutteringsprocessen.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte it-driftschef Michala Kousted Tonsberg på tlf. 43 50 82 81 eller e-mail MKT@dkpto.dk.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Patent- og Varemærkestyrelsen, Helgeshøj Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6040410