BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
BOAS Villa søger timelønnet medarbejderDu skaber tryghed og ro samt inkluderende aktiviteter i et botilbud målrettet unge voksne med autisme og spiseforstyrrelse. Du kan lide at lave mad og trives med vagter som indholdsmæssigt kan være meget forskellige. Måske har du en baggrund som pædagog, ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller noget helt tredje – på udkig efter nye socialfaglige udfordringer
Er det dig?
Så er du muligvis vores kommende timelønnet medarbejder som er parat til at træde til snarest.
BOAS Villa er et specialiseret botilbud – etableret som afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – med 6 pladser målrettet unge med Autisme Spektrum Forstyrrelse, spiseforstyrrelse og andre følgetilstande som OCD, angst, depression og selvskade.
Stillingen som vikar og miljømedarbejder
Du kommer til at tage planlagte weekender hver tredje weekend. Derudover vikarierer du på morgen-, aften- og nattevagter i forbindelse med ferie, sygdom o.lign. Der kan også blive tale om at give særlig støtte til enkelte beboere.
Som vores kommende timelønnet medarbejder består din opgave i at skabe et rart og trygt miljø, hvor beboerne føler sig fortrolige med hverdagens strukturer. Samtidig igangsætter du aktiviteter, der tager højde for beboernes udfordringer og behov. På alle dine vagter er du sammen med en kollega. Der vil være en del madlavning på hver vagt. Du er også den, der træder til og yder stabiliserende og beskyttende støtte til beboere, når behovet opstår.
Der vil blive afholdt personalemøde hver 6. uge, hvor du forventes at deltage.
Arbejdet stiller krav om, at du:
- kan handle selvstændigt og samtidig forholde dig til fælles faglige tilgange til svære problemstillinger
- er nysgerrig på mennesket bag diagnosen
- er anerkendende, tillids- og tryghedsskabende
- er fleksibel og rummelig
- arbejder ud fra værdier, som handler om støtte til selvstændighed og mestring
- privat har opbakning og forståelse for et arbejde, hvor du arbejder på skæve tidspunkter
Når du søger, er det vigtigt, at du:
- redegør for dine forudsætninger for at kunne påtage dig arbejdet som miljømedarbejder
- sætter ord på, hvad du tænker om at arbejde med lige præcis denne målgruppe
Det får du:
Som miljømedarbejder hos BOAS Villa kommer du til en spændende og udfordrende arbejdsplads med:
- mulighed for at være medbestemmende, og indgå i et kollegialt fællesskab
- faglig sparring
- fordelagtige ansættelsesvilkår
Vi ser for os, at du:
- har – eller er godt på vej til – en uddannelse som fx ergoterapeut, fysioterapeut, socialpædagog, socialrådgiver, sygeplejerske eller psykolog
- har erfaring med psykiatri og/eller socialpædagogisk arbejde
- hviler i dig selv og er rolig
BOAS Villa har adresse på Østerparken 13 i Tåstrup i en stor flot villa. Huset er hjemligt og indeholder fælleslokaler, værelser til de unge samt en dejlig stor have.
Spørgsmål og ansøgning
Hvis du vil vide mere om BOAS Villa og Den Sociale Udviklingsfond, kan du besøge os på www.suf.dk eller ringe eller skrive til afdelingsleder Alexandra Huszar på telefon 30 84 46 64 og alh@suf.dk.
Send din ansøgning via nedenstående link:
Ansøgningsfrist: Samtaler holdes løbende – annoncen lukkes, når den rigtige kandidat er fundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND, Østerparken 13, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6065984