BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af klub, der engagerer sig i børn og unge, arbejder målrettet med ungeinddragelse og er medspiller på ungdomskulturen?
Velkommen i Centrum
Centrum er en klub i udvikling. Du kan blive en del af den rejse, og være med til at forme klubben, så både børn, forældre og klub stortrives.
Klubben rummer 97 børn i alderen 10-21 år. Vi arbejder med børnene og de unge i centrum, følger deres spor og griber det, der opstår. Du får et meget alsidigt arbejde, hvor du nogle dage igangsætter aktiviteter og tilbud, og andre dage vejleder og støtter du børn og unge i dét, der rør sig hos den enkelte og i gruppen.
Du bliver en af en klub med store ambitioner og en sund økonomi. Vi har et stærkt fagligt og socialt fællesskab, som er en god blanding af erfarne og nye pædagoger, der står klar til at hjælpe dig godt på plads i klubben. Du vil også blive en del af et team, der afholder sociale tiltag udenfor klubben. Senest var vi ude at spise og bowle.
Klubben er stor i den forstand, at vi har flere aktivitetsrum, et krea-rum og en indendørs fodbold sal. Desuden har vi også adgang til hele seks udendørs fodboldbaner og masser af udearealer til bevægelsesaktiviteter.
Vi håber at høre fra dig, der:
- Har en tydelig pædagogik, i måden du sætter rammer for aktiviteter og er klar i din kommunikation
- Kan arbejde selvstændigt, når du f.eks. skal planlægge og afholde aktiviteter i værkstedet eller udenfor
- Har skarpe relationelle evner og vil indgå i fælles kollegiale sparringsrum
- Brænder for at arbejde med børn og unge
Vi søger tre pædagoger med forskellige profiler:
Pædagog A:
Pædagog A skal arbejde tæt sammen med skolen og SSP. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med at samarbejde med skoler eller tidligere har været uddannelsesambassadør.
Pædagog B:
Pædagog B bliver hovedansvarlig for at drive vores Esport rum. Her afholder vi turneringer og aktiviteter, som pædagogen i samarbejde med de unge skal planlægge og afholde. Desuden har Pædagog B ansvaret for vores digitale platform, som indebærer opdatering og udarbejdelse af indhold til hjemmesiden.
Pædagog C:
Pædagog C bliver ansvarlig for sports- og bevægelsesaktiviteter på vores mange udearealer.
Skriv i din ansøgning, hvilken af de tre stillinger du søger. Beskriv gerne, hvorfor du lige netop vælger den stilling, samt hvad du bringer i spil i den rolle.
Ansøgningsfrist tirsdag den 21. november 2024.
Samtaler afholdes onsdag den 22.11 og torsdag den 23.11 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Yderligere information
Du får en arbejdsplads i gåafstand fra Taastrup St. og med gode trafikforbindelser og god offentlig transport.
Jobbet er 37 timer ugentligt med aftenvagter. Jobbet ønskes besat 1. januar 2024 med mulighed for tidligere opstart, hvis det ønskes.
Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder Martin Hoffgaard på 24 21 18 33.
Vi glæder os til at høre fra dig
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5937930