Tre skolepædagoger til Skovlunde Skole - afdeling Rosenlund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at lave verdens bedste folkeskole, udvikle børnene i Skovlunde socialt og fagligt, og være en uundværlig del af landets bedste fritidsordning?

Vi har vokseværk på Skovlunde Skole. Vores dygtige kolleger går på pension efter mange år samtidig med, at vi bliver en større skole! Så kom ud til os på Skovlunde Skole og vær med til at give børnene fra 0. til 3. klasse spændende skoledage og stærke sociale fællesskaber i BFO.

Vi søger en pædagog til 35 timer om ugen, og to pædagoger til 37 timer om ugen.

Dine vigtigste opgaver
Som pædagog på Skovlunde Skole er du en del af undervisningen om formiddagen og BFO’en om eftermiddagen. Du kommer også til at indgå i et kompetenceteam på tværs af BFO’ens fem afdelinger, som samarbejder om at tilbyde sjove og udviklende aktiviteter på tværs af vores to matrikler, der udgør distriktsskolen.

  • Du er primær pædagog for en skoleklasse, hvor du i skoletiden i samarbejde med lærerteamet varetager den socialt-faglige del af undervisningen
  • Du tilrettelægger og gennemfører fritidspædagogiske forløb og værksteder om eftermiddagen
  • Du samarbejder med ledelse og pædagoger i BFO om udvikling af den pædagogiske praksis til gavn og glæde for børnene i afdelingen
  • Du samarbejder tværsektorielt med Ballerup kommunes forskellige instanser, såsom PPR, sundhedsplejen og SSP.

Arbejdstiden vil ligge mellem 6.30-17.00 med enkelte aftenmøder.

Dine kompetencer

  • Du er drøngod til at lave spændende aktiviteter, der udfordrer og udvikler børnene fysisk, mentalt og socialt
  • Du er en stærk, alsidig pædagog, og har du særlig kærlighed til kreative pædagogiske og udviklende aktiviteter, vil det være en fordel
  • Du er rummende og rammesættende samt formår at facilitere gode aktiviteter for børnene 
  • Du har en stærk pædagogfaglighed, som du gerne deler med dine kolleger
  • Du bidrager med humor, stærk faglighed og med et godt børnesyn
  • Du kender vigtigheden af et godt og forpligtende samarbejde med skolens pædagoger og lærere samt kan indgå i et stærkt skole/hjem-samarbejde med forældrene.

Det får du hos os
Du bliver en del af en personalegruppe på seks pædagoger og en pædagogisk leder på Afdeling Rosenknoppen, og 11 pædagoger samt en pædagogisk leder på Afdeling Vildrosen.

BFO Vildrosen og BFO Rosenknoppen er to af i alt fem BFO-afdelinger, der udgør BFO’en på Skovlunde Skole. Vi mødes flere gange om året som samlet BFO og laver spændende udviklingsarbejde sammen, og derudover tager vi på internat en gang om året.

Vi er en BFO, der arbejder målrettet med trivsel, samarbejde og tillid – dette giver udslag i vores sjove fester og den høje grad af social kapital, vi har på vores skole.

BFO’en ligger desuden i gåafstand fra Skovlunde station.

Hvem er vi
Vi er en levende distriktsskole med et velfungerende og godt samarbejde mellem pædagogiske assistenter, pædagoger og lærere. Vi har høje ambitioner og forventninger til alle børn, og vi arbejder intenst på at være den bedste skole for alle vores skønne elever – og de voksne omkring dem. Vores skole er kendt for at tage godt imod nye kolleger, vi har et godt arbejdsmiljø og et inspirerende arbejdsfællesskab.

Vi er en modig skole, der har grebet muligheden og rammesat en skolehverdag til gavn for både elever og medarbejdere. Vi arbejder med PILOT-torsdage, hvor nogle af fokuspunkterne er projektorienteret undervisning, innovation, tværfaglighed og fremtidens kompetencer. 

Vores mission er enkel: At være en virkelig god folkeskole og et trygt samlingspunkt for Skovlundes børn, unge og familier.

Vil du vide mere
Ansættelsen er på BFO Skovlunde, hvoraf den ene stilling er på BFO Vildrosen, og de 2 andre er på BFO Rosenknoppen, Ejbyvej 51 og Ejbyvej 53, 2740 Skovlunde.

Ring og hør nærmere om jobbet hos BFO leder Kien Mikkelsen på telefon 5577 2540, pædagogisk leder Trine Reckeweg på telefon 4477 2132 eller pædagogisk leder Mariann Pedersen på telefon 6127 4031 og aftal et besøg på din, min og vores skole.

Du kan læse mere om Ballerup kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk.

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdato er den 1. august 2023.

Vi afholder samtaler onsdag den 14. juni mellem kl. 9-14.

Ansøgningsfrist: fredag den 9. juni 2023

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principperne om lokal løndannelse efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Ballerup Kommune, Ejbyvej, 53, 2740 Skovlunde

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://job.ballerup.dk/ad/tre-skolepaedagoger-til-skovlunde-skole-afdeling-rosenlund/7zcodi/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5833824

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet