BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet pædagog og kan tale tyrkisk? Og Har du 3 timer om ugen, som du vil bruge til at skabe trygge og støttende rammer for en tyrkisktalende kvinde? Så er det måske dig, vi søger!
Om opgaven
Vi søger en pædagog til at støtte en 73-årig tyrkisktalende kvinde i Taastrup. Din primære opgave vil være at støtte hende ved lægebesøg og hospitalsbesøg, idet hun har nogle forskellige somatiske sygdomme. Derudover inkluderer opgaven assistance med organisering af praktiske detaljer omkring aftalerne og daglige opgaver. Du vil arbejde både hjemme hos hende, hjælpe med b.la. at læse post og kommunikere med relevante instanser, samt følge hende ud af huset til diverse aftaler.
Om Dig:
Vi leder efter en pædagog der kan tale tyrkisk. Din evne til at tilpasse dig og møde kvinden med ro og tålmodighed er afgørende.
Du skal også have kørekort og adgang til egen bil.
Arbejdstid:
3 timer om ugen med fleksible mødetider, der aftales i samarbejde med kvinden for at imødekomme hendes behov, herunder lægebesøg og lignende.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst for handicaphjælp i borgers eget hjem (minus BPA) indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering - og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Thilde Andersen Emig på 36347900 -tryk 5 og 1. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (1-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
DUOS A/S, Paradisæblevej, 2500 Valby
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5973044