BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bliver du motiveret af at arbejde udviklingsorienteret med børn indenfor 3-6 års området? Vil du være med til skabe en tryg dagligdag for vores mangfoldige børnegruppe? Og er du nærværende, god til at igangsætte aktiviteter og vild med at tumle med børnene?
Kan du se dig selv i ovenstående, så er jeg sikker på, at det er lige dig, vi mangler!
Når du træder ind i Junglehuset, mærker du et børnehus, hvor vi tager udgangspunkt i børnene, som vi giver en nærværende og tryg dagligdag. Vi skaber rammerne for, at børnene kan være nysgerrige og udfolde sig.
Junglehuset er kendt for vores unikke tilgang til læring gennem leg og bevægelse. Vi har moderne faciliteter, der understøtter fysisk aktivitet og kreativ udfoldelse, her under et stort motorikrum og udendørs legeområder. Vi ser legen som en værdifuld læring i sig selv, og vi integrerer bevægelse i dagligdagen.
Tæt forældresamarbejde er en hjørnesten i vores arbejde, og vi lægger stor vægt på et gensidigt og respektfuldt samarbejde med forældrene. Åben kommunikation og fælles mål for barnets udvikling er i fokus, og vi prioriterer samtaler med forældre højt, hvor de aktivt inddrages i barnets hverdag gennem forskellige arrangementer og samtaler.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi tilbyder en spændende og dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling. Vi er altid åbne for nye ideer og tiltag, der kan forbedre den pædagogiske praksis, og vi har begravet ”vi plejer” til fordel for en rejse, hvor destinationen endnu ikke er sat.
Her får du rig mulighed for faglig og personlig udvikling gennem løbende efteruddannelse, kurser og faglig sparring. Vi skaber ”øve rum” for personalet, hvor du kan få sparring og personlig udvikling, og du vil få mulighed for at udvikle dine pædagogiske kompetencer.
Du får dygtige kolleger
Du bliver en del af et stærkt fællesskab, hvor samarbejde og kollegial sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi arbejder tæt sammen for at skabe de bedste rammer for både børn og voksne. Junglehuset er kendetegnet ved en nærværende ledelse, der er tæt på praksis og i øjenhøjde med medarbejderne.
God normering er en prioritet for os. Vi bestræber os for, at der altid er tilstrækkeligt med hænder til at give børnene den nødvendige opmærksomhed og omsorg, hvilket skaber trygge og udviklende rammer. Vi tror på, at de bedst mulige vilkår opstår, når der er flest mulige hænder omkring børnene, som har en bevidsthed omkring, hvad opgaven kalder.
Om dig
Vi søger dig, der er uddannet pædagog og brænder for børns udvikling og trivsel. Du vil arbejde i en institution, hvor leg og bevægelse er centrale elementer. Du er nysgerrig og engageret, og klar til at indgå i tæt samarbejde med kollegerne og forældre. Desuden skal du have mod på personlig og faglig udvikling, og være en aktiv del af vores udviklingsrejse.
Du ønsker at gøre en forskel for vores skønne børn. Du er proaktiv, har et godt overblik og er ikke bange for at tage fat. Du nyder at være sammen med børnene og understøtte dem i at lære nye ting. Du er anerkendende og formår at skabe trygge relationer, der gør, at børnene søger dig.
Derudover leder vi efter dig, der:
- Ser forskellighed og mangfoldighed i børne- og forældregruppen som berigende for fællesskabet
- Har skarpe kommunikative evner, og evner at give og modtage konstruktiv feedback
- Støtter børnenes sociale, emotionelle, kognitive, og fysiske udvikling gennem leg og strukturerede aktiviteter
- Evner at tilpasse sig ændringer i arbejdsopgaver og børnegrupper
- Evner at vise empati og forståelse for børns behov og følelser, og tålmodighed til at håndtere udfordrende situationer og børn med særlige behov.
- Kan planlægge og gennemføre aktiviteter, der fremmer børnenes udvikling og trivsel
Vi tager godt imod dig. I Junglehuset møder du åbne, inkluderende kollegaer, der sørger for, at du får en god start. Som nyansat tilknyttes du en mentor, der støtter dig i at komme godt ind i jobbet, opgaverne og huset. Du kommer også til at deltage i et introduktionsforløb for nye medarbejdere på dagtilbudsområdet, som du kan se en video om her.
Junglehuset – en integreret daginstitution med en god atmosfære
I Junglehuset er vi nomineret til 66 børn, der er fordelt på to grupper i vuggestuen og to grupper i børnehaven. Vi er 13 dedikerede kolleger, der vægter faglighed og socialt samvær højt. Der er god stemning i huset, vi er jordnære, og der er plads til at grine sammen.
Praktiske oplysninger
Jobbet er på 37 timer om ugen i børnehaven. Ansættelse pr. 1. november med mulighed for tidligere opstart.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.
Ansøgningsfristen er den 22. september 2024
Vi holder ansættelsessamtaler den 25. september 2024.
Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål…
… til jobbet, vores dagligdag eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte Klyngeleder Gitte Bendix 30237686.
Vi glæder os til at høre fra dig 😊
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Østerby Alle, 5, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6110471