BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med borgere, der har udfordringer i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet og har du lyst til at arbejde med fysisk træning på en anderledes måde?
Så har vi et job til dig i Beskæftigelsesområdets fysiske og mentale mestringstilbud i Job og Sundhed, Høje Tåstrup Kommune,
Stillingen er et vikariat i perioden 1. september 2024 – 31. marts 2025, idet vores kollega har fået orlov til et udlandsophold.
Job og Sundhed er en del af EHV, som er Høje Taastrup Kommunes primære tilbud til ledige.
I samarbejde mellem borger, jobcenter og EHV tilbyder vi virksomhedsrettede indsatser, straks- og nytteindsats, afklarende værkstedsforløb, sundheds- og mestringsforløb, vejledning og opkvalificering, og arbejdsmarkedsrehabiliterende forløb.
EHV er en organisation i stor udvikling med fokus på faglighed, kvalitet og samarbejde. Vi forventer, at du vil deltage positivt og aktivt i denne udviklingsproces sammen med dine kolleger.
Teamet består - udover vores nye kollega – af 1 fysioterapeut, 2 psykologer og en træningsassistent, som arbejder i forlængelse af eller parallelt med f.eks. virksomhedsrettede tilbud.
Dine opgaver:
Du arbejder med borgere, der er sygemeldte eller på kanten af arbejdsmarkedet, og som er henvist fra jobcentret. Målet er at udvikle borgerens mestringskompetence og dermed understøtte borgerens vej tilbage til arbejdsmarkedet.
Job og sundhed har forskellige hold, som alle er gruppebaserede fx holdtræning, gruppeaktiviteter, undervisning og kurser. Holdene omfatter fitness (fysisk og funktionel træning), krop og sind (holdtræning med fokus på fysisk og mental ro, vejrtrækning og grounding), gåhold i Hedeland med sanseøvelser undervejs, smertemestring baseret på moderne smertevidenskab, hverdagsmestring med fokus på motivation og små skridt.
Du tilrettelægger og gennemfører træning/undervisning selvstændigt eller sammen med kolleger, og du bliver ansvarlig for hold, som - så vidt muligt – matcher dine kompetencer.
Vi har ikke individuelle forløb, men på holdene gennemføres enkelte samtaler om borgers situation, udbytte og vedligeholdelse efter endt forløb både i fælles forum og individuelt.
Du får tæt kontakt med en række samarbejdspartnere, primært sagsbehandlere, både ved visitation til de enkelte tilbud, fælles drøftelser undervejs og ved skriftlig afrapportering.
Der lægges vægt på, at du i samarbejdet med borger og sagsbehandler sikrer og dokumenterer progression i borgerens forløb.
Hvad tilbyder teamet/stillingen:
- En hverdag med vekslende opgaver, hvor du har mulighed for at præge holdene og udvikle dine faglige kompetencer.
- En fleksibel arbejdsplads, bl.a mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag
- Faglig sparring med kolleger som brænder for, at borgeren igen får tilknytning til arbejdsmarkedet.
Om dig:
Vi forestiller os, at din profil kunne se ud som nedenfor, men søg stillingen, også selvom du ikke opfylder alle punkterne.
- Sundhedsfaglig uddannelse, f.eks. fysioterapeut, kandidat i Idrætsvidenskab, afspændingspædagog med relevant erfaring svarende til Job og Sundheds tilbud.
- Erfaring med målgruppen eller begrundet ønske om at få det.
- Interesse og viden indenfor gængse træningsmetoder, og også gerne viden og lyst til udvikling indenfor andre områder, som retter sig mod fysisk og mental mestring
- Viden og erfaring med sundhedspædagogiske metoder f.eks. den motiverende samtale
- Erfaring med at arbejde med borgere med mentale udfordringer, fx stress, angst og depression
- Helhedsorienteret menneskesyn med fokus på borgerens ressourcer og potentiale
- Engageret, lyttende og god til at skabe dialog
- Åben, fleksibel og anerkendende i samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere
- Kommunikative evner og erfaring med dokumentation
Praktisk:
Tiltrædelse efter aftale.
Ansøgningsfrist 5. august 2024. Samtaler forventes afholdt i uge 33.
Ansøgning, CV, uddannelsesbeviser og evt. andre relevante dokumenter sendes elektronisk via kommunens e-rekrutteringssystem.
Hvis du er blevet nysgerrig, kan du kontakte fysioterapeut Simon Hjort Hermansen, tlf. 2152 9165 (ferie: uge 28-29) eller afdelingsleder Lisbeth Blom, tlf 2022 9990 (ferie: delvist uge 28, 30-31).
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Erik Husfeldts Vej, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082555