BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være en del af Danmarks mest spændende infrastruktur-program? Vil du arbejde med projektledelse, IT og arkitektur? Så er det dig vi mangler!
I DSB har vi gang i et af Danmarks største infrastrukturprojekter med kæmpe samfundsmæssig betydning: ”Fremtidens Materielanskaffelser”. Det handler om nye fjern-, regional- og S-tog.
"Hvem er I?" Vi er en stor (7000+ medarbejdere) selvejende statslig arbejdsplads og har rygende travlt. Vi står overfor store investeringer: Nyt materiel, nye fjern- og regionaltog, og ikke mindst nye førerløse S-tog. Alt dette bundet sammen af IT og arkitektur.
Vi er i dag 17 arkitekter i IT-arkitekturafdelingen, som dækker over enterprise-, domæne- og løsningsarkitekter. Vi har det sjovt, vores arbejde gør en kæmpe forskel, og der er stor frihedsgrad både ift. opgaver og vores arbejdsliv (bl.a. med mulighed for hjemmearbejde), og vi gør brug af et stort udvalg af metoder og teknologier.
"Hvad skal jeg lave?" Godt, du spørger!
Som IT Architect vil det være din rolle at sikre sammenhæng mellem System Design (som designer vores nye løsning for førerløse S-tog) og IT – både i programmet og i linjeorganisationen.
En stor del af dit arbejde vil være at sikre, at vores kommende togs IT-systemer og -arkitektur hænger sammen på tværs af organisationen. Du er den, der fanger alle de små (og store) bolde, der ser ud til at falde imellem stolene.
Du arbejder med stakeholder management og sikrer dig, at alle i S-togsprogrammet er på linje arkitekturmæssigt og organisatorisk. Du opfanger og håndterer en bred vifte af IT- og arkitekturmæssige opgaver.
Indførelsen af førerløse S-tog, indebærer en massiv transformation, som bl.a. du vil tage ejerskab af og understøtte. Det tilfører en ekstra dimension på arkitektarbejdet i DSB.
Du kommer til at arbejde med analyser, IT-arkitektur, projektledelse, problemløsning og strategi og yderst komplekse transformationsplaner, når vi skal have nye førerløse S-tog ud at køre. Det er områder, som du ikke finder i andre virksomheder, og det er yderst motiverende!
Desuden bliver du en trusted advisor for ledelsen og sparringspartner med de andre arkitekter i afdeling.
"Hvilken profil kigger I efter?" Det vigtigste er din person og din motivation. Så vi hører også meget gerne fra dig, hvis du har viljen og virkelig godt kan se dig selv i den her stilling, selvom du ikke kan krydse alle nedenstående punkter af.
Vi håber, du er fortrolig med
- Stakeholder management, projektledelse og lederskab; du tager ansvar, sikrer følgeskab og håndterer dine projekter og programmer i samarbejde med dine kollegaer
- Store transformationsprojekter
- IT-arkitekturanalyser og kravsætning
- At afdække forretningens behov og være ”oversætter” mellem forretning og IT sammen med forretningsanalytiker og forretningsejer.
- Formidling af alle de lækre pointer og slides, du laver (op på talerstolen!).
Som person er du
- En god kollega og samarbejdspartner.
- Ambassadør for, at det er sjovt at gå på arbejde.
- Motiveret af at have en bred interessentgruppe.
- Handledygtig og medmenneskelig.
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
"Hvornår skal jeg søge?" Gør det nu. Ansøgningsfristen er den 5. juli 2024.
Vi ser meget frem til at læse din ansøgning – eller se den, hvis du uploader en video - så skynd dig at få den sendt afsted sammen med cv og evt. eksamenspapirer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte mig (chef for IT-arkitektur, Jesper Schiøtt) på telefon 23 23 05 67.
#LI-DNI
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-07-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6072568