BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Får du et kick af at give en god service og support? Og bliver du motiveret af at kunne sæt hak ved dine administrative opgaver, når du går hjem?
Så kom og bliv rekrutteringssupporter i DSB HR!
Evelin Hultberg er rekrutteringskoordinator i HR Rekruttering i DSB, og hun fortæller...
”Du skal søge jobbet, hvis du vil arbejde et sted, hvor arbejdsopgaverne er spændende og varierende samtidig med, at du bidrager til en grønnere fremtid – det er vigtigt for mig.
Det bedste ved mit job er at være med til at planlægge og afholde informations- og testdage, når vi har holdrekrutteringer. Vi arbejder tæt sammen med lederne i driften, og her er der en helt særlig god stemning.
Vi har det virkelig fedt i teamet. Vi hjælper hinanden og vi har det sjovt sammen. Nogle gange tager vi ud og spiser eller mødes til Zumba i DSB’s fitness lokaler.”
Da en af vores rekrutteringskoordinatorer går på barsel medio november, søger vi en barselsvikar, som gerne vil lære nyt, og som har interesse for rekruttering.
DSB er en stor og spændende organisation – og det kan jo være, at muligheden for fastansættelse opstår et sted i DSB, når vikariatet stopper.
Velkommen til HR Rekruttering Når du træder ind ad døren til vores team, vil du møde et mangfoldigt team på 7 personer med vidt forskellige baggrunde og specialer. Det binder os sammen og giver en god dynamik.
Arbejdet med rekruttering er bygget op om tidsfrister, og vores organisation og behovene fra vores ledere ændrer sig med kort varsel.
For at lykkes med at ansætte de rette kandidater er vi vant til at omstille os samtidig med, at vi håndterer forskellige opgaver med korte deadlines.
Vi er ambitiøse, sparrer og støtter hinanden. Vi griner virkelig meget og samtidig har vi fokus på at eksekvere og levere gode resultater.
Vi holder til i Telegade, tæt på Høje Taastrup station.
Spændende og udviklende opgaver og en alsidig hverdag En typisk arbejdsdag kan starte med, at du opretter nogle rekrutteringsprojekter i vores rekrutteringssystem. Herefter har du, sammen med rekrutteringskoordinatoren, kontoreleven og rekrutteringspartneren et møde med produktionslederne fra Klargøringscentret, hvor I planlægger den kommende holdrekrutteringsproces.
Inden frokost med dine kollegaer, når du at svare på et par mails fra nogle ansættende ledere.
Efter frokost ringer du til et par kandidater, som skal inviteres til 2. samtale.
Inden du går hjem, ringer du til flere af lederne, for at høre hvad status er på deres rekrutteringsforløb. Du når også at guide en leder til, hvordan hun arbejder i vores rekrutteringssystem.
Her er nogle af dine opgaver
- Behandle rekrutteringer i SAP og i vores ressourceoverblik i Excel
- Læse korrektur på stillingsopslag og oprette projekter i vores rekrutteringssystem
- Koordinere kalendere til senere afholdelse af jobsamtaler og indkalde til samtaler
- Vejlede og supportere ledere og kandidater i brug af rekrutteringssystemet
- Ad hoc-opgaver
Der er af og til mange opgaver at holde styr på og korte deadlines. Og du bruger dit gode overblik til at koordinere det hele.
Du følger op og tænker forud, så ingen opgaver bliver tabt mellem to stole. Samtidig kommunikerer du med kandidater og ledere på en måde, så alle får en god kundeoplevelse.
Selvfølgelig kan du genkende dig selv i vores tre værdier: Positivitet, samarbejde og ildhu.
Der er mange veje til jobbet, men vi forestiller os, at du
- Har min. fem års erfaring fra en administrativ og koordinerende funktion
- Har solid erfaring med kalenderstyring og skriftlig kommunikation i MS Office, samt Excel
- Er dygtig til at læse korrektur, både på dansk og engelsk
- Er IT-kyndig og har let ved at sætte dig ind i forskellige systemer og processer
Her er nogle af vores personalegoder
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Skal du være en del af DSB Rekruttering? Ansøgningsfristen er den 13. september 2023.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 38, og 2. samtaler i uge 39.
Til 2. samtalerunde er der tilknyttet en testpakke. Når du søger jobbet, beder vi dig om at uploade dit CV og ansøgning og evt. eksamenspapirer.
Har du spørgsmål, så ringer du bare til Laila Madsen på tlf. 24 68 45 64 (kan ikke kontaktes fra d. 1. september - 11. september) eller Stine Søderberg på 24 68 30 69.
#LI-LM1
#LI-Hybrid
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade 2, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=14&ProjectId=191722&DepartmentId=19993&MediaId=5541&SkipAdvertisement=true
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896295