Erfaren beredskabskoordinator til Administrations- og Servicestyrelsens krisestyringsteam

dato

Har du praktisk erfaring med beredskabsarbejde i en politisk styret organisation? Kan du planlægge og facilitere krisestabsøvelser for topledelsen? Har du erfaring med udarbejdelse af beredskabsplaner og øvrigt planmateriale? Kan du formidle beredskabsinitiativer til en bred modtagerkreds? Så se med her.

Dit kontor
Du bliver en del af kontoret Facility, Sikkerhed og Arbejdsmiljø i Administrations- og Servicestyrelsen, som består af 30 engagerede medarbejdere. Vi løser en bred vifte af opgaver i egen styrelse og i hele Skatteministeriets koncern. Disse omfatter bl.a. beredskab, fysisk sikkerhed, risikostyring, intern kvalitetskontrol, facility management og arbejdsmiljø.

Du kommer til at indgå i et dygtigt og ambitiøst kontor, hvor løbende sparring, videndeling, hjælpsomhed og åbenhed er prioriteret højt. Desuden er vi et kontor, der lægger vægt på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, hvorfor grin og godt humør er en fast del af dagligdagen – også når der er travlt.

Du må forvente, at der kan komme perioder med travlhed, hvor der vil være behov for fleksibilitet med arbejdstiden, ligesom der vil forekomme mindre rejseaktivitet internt i Danmark.

Dine opgaver
Du bliver en del af beredskab og krisestyringsteamet og vil primært skulle bidrage med at løse opgaver inden for dette område. Det vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og facilitering af krisestabsøvelser for topledelsen
  • Udarbejdelse af beredskabsplaner og andet beredskabsmateriale
  • Kommunikation om beredskab, krisestyring og sikkerhed
  • Facilitering af øvrige beredskabsøvelser og workshops
  • Implementering af CER-direktivet i Skatteministeriets koncern.
Derudover skal du bidrage til at teamets øvrige opgaver, bl.a. drift af koncernens evakueringskoncept, udskiftning af id-kort, sparring med adresseansvarlige om beredskab samt styrkelse af koncernens generelle beredskab. Disse opgaver løser du i samarbejde med de øvrige fagligt dygtige medarbejdere i teamet.

Du vil desuden skulle bidrage til kontorets øvrige opgaveløsning, herunder særligt opgaver inden for risikostyring og fysisk sikkerhed, hvor fokus bl.a. kan være kortlægning af arbejdsgange, optimering af processer og implementering af forebyggende initiativer og mitigerende tiltag.

Du kommer til at løse dine opgaver i tæt samarbejde med kollegaer i kontoret samt andre kontorer i styrelsen – også på tværs af fagligheder.

Om dig
Du tager ansvar for, at dine og teamets opgaver kommer helt i mål. Du kommer til os med erfaring fra beredskabsområdet – meget gerne erfaring fra en politisk styret organisation. Det er en fordel, hvis du har erfaring med planlægning og facilitering af beredskabs- og krisestabsøvelser både for medarbejdere og topledelse. Kendskab til CER-direktivet er en fordel.

Du skal trives med at være i en organisation, hvor tempoet skifter, og processer af og til kan være komplicerede. Som person er du nysgerrig, åben og god til at skabe relationer. Du tager udfordringen op og finder det spændende, når løsningen ikke ligger lige for, og processen ikke er tydelig på forhånd. Du har øje for de små detaljer og forbedringer, men du kan også bevare overblikket og det gode humør – selv når det går stærkt.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Ansøgning med CV og eksamensbeviser bedes sendt via linket ”Søg stillingen” 22. august 2025 kl. 12.00. Spørgsmål besvares gerne af kontorchef Henning Møller Christensen på telefon 72 37 15 07 eller souschef Rasmus Burkal 72 37 07 44.

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning til os.

Der kan evt. indgå en personprofilanalyse og en logiktest i rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale.

Der vil blive indhentet straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten (AC), overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet.

Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Engelholm Alle 1, 2630 Taastrup.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 22-08-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/bf26f43c-fb25-49e4-a765-125a234828f5

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet