Eventkoordinator - skab kultur med og for borgerne i Høje-Taastrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kulturen i Høje-Taastrup oplever en markant fremgang, og derfor søger Taastrup Teater & Musikhus, Høje-Taastrup Bibliotekerne og Kulturhusene en ny eventkoordinator i vores team for ’Event og markedsføring’. En eventkoordinator, der kan skabe relationer til lokalsamfundet og gøre deres kulturdrømme til virkelighed i samarbejde med dem.

Vi har ansvaret for størstedelen af arrangementerne i vores seks huse, som bare i Taastrup Teater & Musikhus tæller lidt over 100 live-oplevelser og ca. 26.000 gæster årligt. Det er oplevelser indenfor koncerter, teater, stand-up, børnearrangementer og foredrag – både store og små afviklinger.

Du bliver en del af et team bestående af en teamleder, børnekulturkoordinator, visuel kommunikationsmedarbejder, kulturformidler, arrangements-afvikler og eventkoordinatorelev samt en ekstern booker. Du vil referere til teamlederen.

Vores kulturhuse skal åbnes mere op for borgerne, hvor nye brugergrupper skal inviteres ind og spille en større aktiv rolle i udformningen af kulturaktiviteterne. Ifm. med denne indsats har vi f.eks. indgået et samarbejde med Dansk Live og deres projekt ’Restage’, der er støttet af Tuborg Fondet, som du vil få ansvaret for i 2024 og den videre forankring i organisationen (læs mere om projektet her). 

Du kommer til at stå for flere lignende borgerdrevne projekter og aktiviteter, hvor du i samarbejde med borgerne skal skabe kulturoplevelser fra bunden – store som små. Derudover vil dine arbejdsopgaver centrere sig om at booke litterære arrangementer for voksne samt afvikling af arrangementer. Samtidig vil du være det koordinerende led i vores øvrige samarbejder som f.eks. med Mungo Park, der er et samarbejde, der skal åbne teaterverdenen op for den yngre målgruppe i Høje-Taastrup (læs mere her).

Hvem er du?

Du skal være stærk til at kommunikere på skrift og tale, og det er et stort plus, hvis du har erfaring med at udarbejde fondsansøgninger, som er et vigtigt led i indsatsen med at åbne husene op for nye brugergrupper. Det bliver din opgave at sikre udviklingen for dette område.

Vi er en stor organisation bestående af flere forskellige fagligheder. Derfor skal du kunne samarbejde og videndele på tværs og have et blik for dine kollegaers kompetencer, der kan være med til at styrke projekters – og opgavers resultater.

Derudover ønsker vi, at du:

  • Har erfaring med borgerdrevne arrangementer og at fremme engagement hos borgerne
  • Kan varetage booking og afvikling af arrangementer
  • Har erfaring med community building og netværksarbejde
  • Kan yde god service med et smil på læben
  • Er god til at undre dig og rykke på det
  • Kan koordinere et projekt, og holde overblikket og få tingene til at ske
  • Er fleksibel og imødekommende

Vi kan tilbyde dig en masse gode kollegaer både i vores team og i resten af organisationen, hvor vi har en uformel tone, og hvor der er kort fra tanke til handling.

Yderligere oplysninger

Jobbet er med tiltrædelse d. 1. juni 2024 med mulighed for tidligere opstart.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer. 

Ansøgningsfristen er mandag d. 1. april 2024
Vi afholder samtaler i uge 15.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leder for ’Event og markedsføring’, Philip Correll på: philipha@htk.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Høje-Taastrup Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6010039

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet