Forestil dig, at du er ansvarlig for et team af specialister, der i tæt samarbejde med den administrerende direktør sikrer fremtidens bæredygtige forretningsgrundlag for DSB Service & Retail.
Vi søger en økonomichef, der kan understøtte vores strategiske forretningsudvikling, favne forandringer og opfylde behovet for en endnu mere fremsynet økonomifunktion i DSB Service & Retail A/S.
Du får en central rolle i ledergruppen og mulighed for at arbejde med både strategisk udvikling og den daglige drift i en organisation i udvikling.
Velkommen til DSB Service & Retail A/S Med reference til den administrerende direktør for DSB Service & Retail A/S får du ledelsesansvar for fire dygtige specialister, der tilsammen udgør økonomifunktionen.
Vores arbejde bygger på tætte partnerskaber, blandt andet med Reitan Convenience, og derfor er samarbejde en helt grundlæggende værdi i vores afdeling.
Hos os lykkes vi sammen. Vi hjælper og udfordrer hinanden i både ledergruppen og økonomifunktionen – altid med fokus på at skabe resultater og samtidig sikre trivsel.
"I denne stilling er der en stor mulighed for at sætte et tydeligt aftryk – både på forretningen og kulturen. Vi søger ikke bare én, der kan regne, men en økonomichef med udsyn, som har lyst til at være med til at drive udviklingen fremad.
Det er en stilling med stor berøringsflade, tæt dialog med direktionen og mulighed for at gøre en forskel – ikke bare i tallene, men også i retningen for hele organisationen"
fortæller Martin Zunda, administrerende direktør i DSB Service & Retail A/S.
Hvad går jobbet ud på? Du får ansvaret for at sikre en strategisk, sund og bæredygtig økonomisk styring af DSB Service & Retail A/S.
Der er en stor spændvidde i dine opgaver og ansvarsområder, herunder både hands-on driftsopgaver og de mere langsigtede udviklingsopgaver.
En typisk arbejdsdag kan starte med, at du gennemgår den månedlige finansielle rapportering, der giver overblik over den økonomiske status til cheferne i Service & Retail, bestyrelsen og andre nøgleinteressenter.
Efter en frokost med kollegaerne arbejder du videre med præsentationen af et strategisk indsatsområde, som du skal fremlægge på det næste ledermøde.
Inden du slutter dagen af, gennemgår du budgetopfølgningen og følger op på aftaler med Reitan Convenience A/S.
Nogle af dine opgaver og ansvarsområder er
- Lede, motivere, støtte og udvikle medarbejdere i økonomifunktionen
- Overvåge og følge op på udarbejdelsen af de årlige budgetter
- Sikre compliance med gældende lovgivning og interne politikker inden for regnskabsstandarder
- Digitalisere og effektivisere relevante processer og systemer
Du trives med at balancere strategisk overblik og økonomisk indsigt og arbejder målrettet med at udvikle forretningen.
Du motiveres af at være en del af en virksomhed i forandring, hvor der er kort afstand fra tanke til handling.
Vi forventer, at du kommer med et strategisk, kommercielt mindset og gode kommunikationsevner, så du kan præsentere komplekse økonomiske sammenhænge på en klar og forståelig måde.
Du formår at samarbejde på tværs af organisationen og er dygtig til at arbejde metodisk samt forstå komplekse regnskabsprincipper.
Vi forestiller os, at du har følgende kvalifikationer
- En videregående uddannelse inden for økonomi, finansiering eller regnskab, f.eks. cand.merc., cand.polit., HD(R) eller en anden relevant uddannelse med fokus på økonomi, strategi og ledelse
- Minimum fem års erfaring inden for finansiel ledelse og forretningsudvikling, herunder i en ledende stilling i en B2C- eller detailvirksomhed
- Erfaring med strategisk planlægning og implementering af effektive kontrolsystemer
- Erfaring med digitalisering og udvikling af økonomifunktioner
- Solidt kendskab til ERP-systemer som SAP
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere om vores personalegoder og DSB som arbejdsplads.
Søg nu Ansøgningsfristen er fredag den 6. juni 2025 kl. 12.00.
Når du ansøger, bedes du uploade en ansøgning (eventuelt som en kort video), CV og eventuelle eksamenspapirer samt besvare seks spørgsmål i ansøgningsfasen.
Har du spørgsmål? Ring til vores HR Business Partner, Lene Solberg, på mobil: 2024 3962.
Rekrutteringsprocessen
Vi afholder første samtaler i uge 24. Hvis du går hele vejen, kan du forvente to samtaler, hvor den sidste inkluderer en adfærdstest, eventuelt en logisk test og muligvis en case. Vi anvender digital referenceindhentning efter aftale med dig.
#LI-LM1
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 06-06-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/25814804-215d-435b-ba7b-705f78ab7481