BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Her får du et spædende job, hvor du varetager mange forskellige opgaver, primært indenfor Folkeregistret. Du bliver en del af en spændende udvikling, hvor vi er i gang med at tænke borgerservice på en ny måde og udvikler vores opgaveløsning og organisering. Vi arbejder bl.a. med digital inklusion ift. udsatte og sårbare borgere. I tæt samarbejde med digitalisering udvikler vi robotter til nogle af vores opgaver.
Du får 18 skønne kolleger og et arbejdsfællesskab, hvor tillid og personlige relationer vægtes højt. Det mærker du bl.a. ved stor frihed til selv at drive opgaverne og træffe de vigtige beslutninger. Du bliver en del af et godt kollegaskab med stor vilje til at hjælpe hinanden både ift. vagter og opgaver. I det omfang drift, bemanding og opgaver tillader det, har du mulighed for at arbejde hjemmefra – typisk et par gange om måneden.
Dit arbejde vil bestå af:
- Yde kommunens borgere en god oplevelse både personligt og telefonisk.
- Medbetjening af borgere, der møder op i borgerservice.
- Straksafklare henvendelser telefonisk på fagområdet.
- Straksafklare telefoniske henvendelser for hele organisationen på kommunens hovednummer.
- Guide borgerne i brugen af de digitale selvbetjeningsløsninger.
- Sagsbehandling af folkeregisteropgaver, herunder E-flyt, lægeskift/sundhedskort, indrejser, udrejser, kontrol af udlændinge, vielser, grundlovsceremoni, klargøring af valglister, tungere bopælssager bl.a. uden fast bopæl m.v.
- Bidrage til vores høje serviceniveau og meget tilfredse borgere.
- Være med på vores udviklingsrejse mod mere straksafklaring, digitalisering, selvbetjening, automatisering af arbejdsgange samt fokus på digital inklusion.
Hverdagen bærer præg af, at vi har en god og åben omgangstone, og at vi er optaget af at yde den bedst mulige service for kommunens borgere. Du vil helt sikkert hurtigt opleve, at alle i teamet bidrager til, at vi får en god arbejdsdag. Vi er alle generalister og indgår derudover i et mindre specialiseret opgavefællesskab.
Borgerbetjeningen i Høje-Taastrup
Borgerservice yder service til kommunens borgere inden for en lang række områder som fx folkeregister, vielser, pas, kørekort, MitID, kommunens indgående post, digitale selvbetjeningsløsninger samt straksafklaring på telefoniske henvendelser til kommunen. Vi er ligeledes en del af Den Digitale Hotline.
Vi søger dig, der genkender følgende:
- Du er kommunalt uddannet og har erfaring fra Borgerserviceområdet
- Du har erfaring med folkeregisteropgaver på specialistniveau
- Du har flair for IT og digitale løsninger
- Du har en evne til hurtigt at sætte dig ind i forskellige sagsområder
- Du har kendskab til Selvbetjening.nu
- Du finder stor motivation i at afklare borgernes behov og yde god service
- Du trives på en arbejdsplads, der udvikler og forandre sig
- Du er opmærksom på nye tendenser og kan selv være nytænkende indenfor dit fagområde
- Du tager andre med på råd, er stabil og forudsigelig og nem at samarbejde med
Yderligere oplysninger
Jobbet er 37 t/uge og med ansættelse 1. maj.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. I forbindelse med ansættelse indhentes der straffeattest og referencer fra tidligere ansættelser.
Der er ansøgningsfrist lørdag den 16. marts
Vi indkalder til samtaler mandag den 18. marts efter kl. 12.00 og afholder samtaler onsdag den 20. marts i tidsrummet 9.30-15.00.
Er du blevet nysgerrig?
Er du velkommen til at kontakte leder af Borgerservice Malene Marbjerg på tlf. 21 32 17 35. Du kan også sende en sms, og du vil efterfølgende blive ringet op.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Høje-Taastrup Kommune, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6006402