SGIF Fodbold fyrede op for en fabelagtig fodbold afslutning 2017

dato

Nyheden er fra SGIF-Fodbold

I nogle år har afslutningen for SGIF fodbold med års pokaloverrækkelse, været en relativ flad fornemmelse. Der var derfor enighed om i den nye bestyrelses at vi ville prøve et nyt koncept for 2017. Allerede ved tilmeldingen fik vi en fornemmelse af at det ville blive sjovt i år. Med 73 tilmeldte fodboldspillende børn, og 21 voksne, herunder børnenes trænere, var der lagt op til et brag af en afslutning.  Vi startede med 1,5 times spændende fodboldkampe med mixede hold af piger og drenge, samt forskellige aldersgrupper. Vi var så mange, at vi både måtte bruge skolens idrætshal og Sengeløse hallen. Her blev heppet og klappet, og det var helt forrygende at se alle give max gas på tværs af årgange og køn. Vi fik endda lokket vores allesammen legendariske Bjarne, til at sidde med som kommentator på kampene. Og det var så finurligt og underholdende, som kun Bjarne kan levere det. 

Efter alle havde brændt lidt krudt af var det tid til at fylde depoterne op. Dette blev udført med en lækker buffet fra Sengeløse kro. De havde lavet lækker lasagne og kyllingelår, samt sørget for pastasalat og en masse mundrette grøntsager.  Højdepunktet på dagen blev dog, og selvfølgelig, pokaloverrækkelsen. Alle børn kom op i hold og fik overrakt deres årspokal af deres trænere. Trænerne benyttede lejligheden til at sige nogle ord om holdet og de enkelte spillere. På bestyrelsens vegne siger vi også mange tak for jeres tilstedeværelse og engagement på sådan en aften, det har helt sikkert stor betydning for børnene. Tak også til jer forældre, der gav en hånd med i løbet af arrangementet. Vi kan altid brug for en ekstra hånd, og det er skønt at opleve at I støtter op om jeres børns interesser. Aftenen blev til 4,5 timers fabelagtig fodboldfest med højt tempo og energi. Og med masser af positiv feedback fra børn, trænere og forældre, er der lagt op til at vi gentager succesen igen i 2018.

Kilde: SGIF-Fodbold