BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Forestil dig, at du er nøglepersonen for arbejdet med talentudviklingen i DSB, og tænk hvis du fik mulighed for at forme fremtidens ledere og specialister hos os?
Vi har i 2023 igangsat vores talentprogrammer ”Væksthus” og ”Growth”, og mangler dig som udviklingsansvarlig, der både kan drive og videreudvikle disse programmer, samt facilitere workshops ved brug af deltagernes Insigths profiler - i hele vores organisation.
Som HR udviklingskonsulent vil du være nøglepersonen i arbejdet med at engagere, udvikle og fastholde talenter indenfor hele organisationen. Du vil få ansvaret for både det strategiske overblik samt den praktiske udførelse af vores programmer.
I DSB ønsker vi at udvikle alle de medarbejdere, der arbejder med uformel ledelse i det daglige og som kan og vil udvikle sig i deres roller, hvorfor vores definition af talenter spænder bredt.
Når du træder ind ad døren hos os, vil du møde 15 engagerede kolleger i HR Udvikling med forskellige faglige baggrunde, og som alle har fokus på udvikling gennem et tæt og tillidsfuldt samarbejde på tværs.
Dine opgaver og din hverdag Dine primære opgaver er at
- lede vores interne talentprogram ”Væksthuset” for medarbejdere, der ønsker at udvikle sig indenfor personlig ledelse
- udvikle, skabe engagement og drive Graduate programmet Growth, herunder rekruttering og onboarding
- facilitere Insights workshops i DSB’s mange forskellige afdelinger med fokus på personlig udvikling, kommunikation og samarbejde
- vedligeholde og videreudvikle vores forskellige interne netværk, der er koblet op på vores udviklingsprogrammer
- samarbejde på tværs af organisationen med både ledere, programdeltagere, og med eksterne samarbejdspartnere.
En typisk arbejdsdag kunne være, at du bruger de første par timer på at arbejde med planlægning af det næste Væksthusforløb.
Inden frokost faciliterer du et møde for netværksgruppen ”Young Professionals”, hvor du afholder et indlæg om DSB’s talentudviklingsprogrammer.
Efter en god frokost i kantinen mødes du med en leder, hvor I planlægger den kommende Insights workshop, som har fokus på teamets styrker og forskelligheder.
Du når også at opdatere og følge op på igangsatte projekter, så du ved, at vi er on track.
Hvad kommer du med? Du har erfaring (+ 3 år) med talentudvikling og/eller organisationsudvikling fra et konsulenthus og/eller fra en større virksomhed kombineret med en relevant kandidatgrad.
Du har tidligere arbejdet med facilitering af både workshops og længerevarende udviklingsprogrammer, og du ved, hvordan læringsprocesser og forankring af læring fungerer bedst.
Fordi du er en dygtig formidler og facilitator, kan du tilpasse din kommunikation til forskellige målgrupper – og du kan både formidle på dansk og engelsk i skrift og tale.
Som ægte netværker, arbejder du konstant på at indgå tætte samarbejdsrelationer. Og fordi du er en rigtig god lytter, formår du at omsætte input fra de mange interessenter i DSB til værdifulde programmer og dermed sikrer du en succesfuld talentudvikling i DSB.
Hvad tilbyder DSB? Nogle af de personalegoder som du omfattes af, er
- Gratis transport med DSB
- Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen
- Træning i DSB’s eget fitnesscenter og PureGym
- Pension og sundhedsforsikring
- Frokostordning og mulighed for at købe mad med hjem
Læs mere her om vores personalegoder og om DSB som arbejdsplads.
DSB værner om mangfoldighed på arbejdspladsen, så vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uafhængigt af personlige baggrunde.
Vil du vide mere? Så ringer du bare til Ann Marie Jakobsen på tlf. 24 68 17 17 eller sender en mail på anmj@dsb.dk.
Søg nu Klik på ”søg stillingen”. Her udfylder du dine data, og vedhæfter dit CV, ansøgning og dit eksamensbevis.
Ansøgningsfristen er den 11. februar 2023.
Vi læser ansøgningerne løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Vi forventer at afholde 1. samtaler i uge 7 og 2. samtaler i uge 9. Der vil blive anvendt test som led i rekrutteringen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ALLE OMRÅDER, HQ, Telegade , 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5980723