BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Drives du af at løse konkrete udfordringer i en kompleks organisation? Har du erfaring med at drive processer? Er du dygtig til at samarbejde, er analytisk og systematisk i din tilgang til opgaverne, så har vi måske det helt rigtige job til dig i Skattestyrelsen.
” Vi har spændende opgaver til dig, der vil være med til at understøtte en samfundsvigtig opgave. Trives du med mange forskellige opgaver og i feltet mellem procesoptimeringer, udvikling, mennesker og lovgivning? Så har vi jobbet til dig - en hverdag med mange forskellige meningsgivende opgaver” siger Linda Jensen og Ulrikka Westphal, der er kontorchefer for Erhvervsprocesser – Moms og lønsum.
I jobbet arbejder du selvstændigt med projekter og processer
Du bliver en del af Erhvervsprocesser – Moms og lønsum, som går den spændende automatiserede digitaliseringsproces for moms og lønsum i møde. Du kan se frem til en varieret og udadvendt hverdag, hvor du bl.a. arbejder sammen med kolleger intern og eksternt, for at sikre moms angivelsesprocessens lovmedholdelighed og digitale udvikling. Du kommunikerer løbende om status og resultater og udarbejder planer og overblik over leverancer samt håndterer processen i drift. Dem, du gør en forskel for, ved at udvikle og optimere netop dine processer, er både erhvervslivet samt vores egne kolleger.
Dine nøgleopgaver som proceskonsulent bliver bl.a. at:
- arbejde selvstændigt samt sikre fremdrift i opgaverne.
- være bindeled mellem interne interessenter, 3. part leverandører og øvrige interessenter samt sikre et godt samarbejde.
- udarbejde beslutningsoplæg til erhvervsledelsen, direktionen og departementet
- skabe og bevare overblik over projektet samt sikre sammenhængen i drift.
- være ”limen” i organisationen for de processer/projekter, som du er proceskonsulent for.
Vi forestiller os, at du har en relevant videregående uddannelse fx cand.merc, procesingeniør, proceskonsulent eller som jurist. Du kan også have erhvervet dig kompetencer via erhvervserfaring - måske inden for enten skatteområdet eller den offentlige forvaltning. Du har erfaring indenfor digitalisering, automatisering og driftsoptimering.
Vi søger dig, der er:
- nysgerrig, udviklingsorienteret samt besidder en bred forståelse for processer og systemer.
- projektleder eller har erfaring fra procesoptimering og kan arbejde på flere opgaver ad gangen.
- struktureret, løsningsorienteret og vedholdende.
- analytisk og trives med problemløsning.
- god til at kommunikere og deler din viden både mundtligt og skriftligt.
- drevet af at gennemskue komplekse sammenhænge og problemstillinger.
- i stand til at skabe gode relationer, både med dine nære kolleger og på tværs af organisationen.
Vi er et hold af 26 medarbejdere fordelt på to enheder i Erhvervsprocesser - Moms og lønsum. Du kan se frem til at blive en del af et hold, hvor stemningen god. Vi støtter hinanden på kryds og tværs og har masser af mulighed for at planlægge opgaverne selv. Hos os får du et arbejdsliv med work-life balance og fokus på din udvikling og trivsel. Vi bor i nyrenoverede lokaler tæt på offentlig transport og med gode parkeringsmuligheder i Høje Taastrup.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og kompetencer via linket ”Søg stillingen” senest 1. november. Vi forventer at holde samtaler i uge 45, 46 og 47.
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ulrikka Westphal på telefon 72 37 41 36 eller kontorchef Linda Jensen på telefon 72 37 44 21.
Der kan indgå en logisk test og en personanalyse i ansættelsesforløbet. Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK), overenskomst for Fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatteministeriet eller overenskomst for akademikere i staten (AC). Alt efter kompetencer og erfaring, kan du blive indplaceret som henholdsvis fuldmægtig, specialkonsulent og chefkonsulent.
Ansættelse vil være i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Din fysiske arbejdsplads bliver Engelholm 1, 2630 Taastrup.
Tiltrædelse pr. 1. januar 2023 eller snarest muligt.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Høje-Taastrup Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skatteforvaltningen, Taastrup, Engelholm Alle 1, Engelholm Alle, 2630 Taastrup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928419